12. KAPITEL
De såkaldte "døde" lever i fuld aktivitet på det åndelige tilværelsesplan.

Vi ser således her, at det levende væsen har to sanseområder og dermed også to oplevelses - og skabelsesområder . Det har det åndelige oplevelses - og skabelsesområde, og det har det fysiske oplevelses- og skabelsesområde.
Væsenet kan udmærket opleve og skabe i sit åndelige oplevelses- og skabelsesområde uafhængigt af det fysiske, men det kan umuligt opleve og skabe i det fysiske oplevelses - og skabelsesområde uden i tilknytning til det åndelige.

Det bliver derved her på ny synligt, at det åndelige oplevelses- og skabelsesområde er det absolut primære i det levende væsens eksistens og fremtræden. I dette skabelsesområde kan det altså altid opleve og skabe, selvom det er bevidstløst på det fysiske plan, ja, selvom det slet ikke har nogen fysisk organisme og på dette plan bliver betragtet som hørende til de såkaldte "døde" • Disse såkaldte døde er således absolut ikke døde, selvom de er totalt umanifesterede på det fysiske tilværelsesplan, men lever i fuld aktivitet i oplevelses - og skabelsesprocesser på det åndelige plan ligesom væsenerne på nævnte fysiske plan. Ja, her forekommer der hele store tilværelsesplaner, hvor væsenerne lever i en permanent åndelig oplevelses - og manifestationstilstand.

De væsener, der er hjemmehørende her, udgør alle sammen væsener, der er blevet færdige med at fødes på det fysiske plan og ikke mere behøver at skulle inkarnerei fysisk materie, før de har fuldendt et af de i L i ve t s  B o g omtalte kosmiske spiralkredsløb, der er absolut nødvendige for vedligeholdelsen af deres evige livsoplevelses - og skabeevne . Vi kan desværre ikke her komme nærmere ind på disse fremtrædende kosmiske analyser, men må henvise til det førnævnte værk.
 

***

videre fra kap38
(Ønskedrømmenes virkelighedsverden,væsenernes paradis eller livets solskinsegne og hjemstavn )

 

....at få ønsketilværelsen opfyldt på det fysiske plan kan derfor tage meget lang tid, ja, så lang tid, at der undertiden skal flere liv til, før hindringerne er overvundne, og væsenet fysisk kan opleve sin ønsketilværelses opfyldelse. Men i kraft heraf er det netop guddommeligt, at menneskene kan opleve deres ønsketilværelse på det åndelige plan, længe før de kan opleve den på det fysiske plan. Og det er det, der sker, når væsenet dør fra sin fysiske tilværelse og bliver udfriet fra sin fysiske organisme. Herefter er det blevet befriet fra den livsbetingelse, det var at jonglere med den tunge fysiske materie.

Nu skal det kun opleve og skabe i den åndelige materie, som netop lystrer tanken. Derfor kan væsenet her opleve alt, hvad det er i stand til at tænke sig på det trin, det tilhører. Og da det i skærsilden er blevet befriet fra den del af dets sansesæt, igennem hvilket skuffelser, sorger, bekymringer, jalousi, nedtrykthed, bitterhed og vrede eller kort sagt alt dårligt humør kan opleves, kan det kun opleve glæde eller strålende
humør på det åndelige plan, idet alt her lykkes overdådigt efter dets ønske. Og da hele denne sfære kun er befolket med
væsener af samme bølgelængdeområde, hvilket vil sige væsener, der ligeledes er befriet fra de mørke og triste tankearter, bliver tilværelsen her således et liv blandt
kærlige ven ner i lys og glæde. Og væsenet oplever derfor her ønskedrømmens virkelighedsverden, paradiset eller livets solskinsegne og hjemstavn.

 

32. KAPITEL
Skærsilden er en forberedelsesepoke
til oplevelsen af paradiset

Fundamentet for væsenets liv på det åndelige tilværelsesplan efter døden er således dets absolutte ønskedrøm eller længslen
efter oplevelsen af det højeste, det kan forestille sig af en idealtilværelse. Og det er oplevelsen af denne idealtilværelse eller ønskedrøm, der udgør det levende væsens absolutte sande paradis. Men før væsenet efter døden kan opleve denne idealtilværelse eller komme ind i dette paradis og her opleve den synligt manifesteret, må det igennem
dødsprocessen og den eventuelle skærsild.

Som før nævnt er skærsilden kun en forberedelsesepoke, i hvilken de sanser, igennem hvilke væsenet oplever skuffelser, sorger, bekymringer, bitterhed, vrede og had, sættes ud af funktion. Væsenet kan herefter kun sanse lyse og glædelige tankearter. Det kan således ikke komme i mentale eller bevidsthedsmæssige kortslutninger med andre væseners tankearter eller væremåde, ligesom det også nu kun kan komme på bølgelængde med væsener i den samme tilstand
eller det samme paradis.

Væsenets bevidsthedsmæssige bølgelængdeområde vil således ligge over alle bevidsthedsmæssige bølgelængdeområder, der kan skabe fjendskab, antipati, vrede, jalousi, misundelse t sorger, savn og skuffelser. Idet dets sanser i paradiset ikke kan registrere disse eller beslægtede tankearter, kan paradiset således kun blive en kulminationsoplevelse af lykke og glæde i renkultur. I modsat fald ville det aldrig komme til at opleve noget paradis eller nogen ønsketilværelse i renkultur.

Den åndelige verden ville være lige så præget af krig, ulykker og lidelser, sorger og bekymringer, som den fysiske. Vi
må således forstå, at den åndelige verden udgør et bølgelængdeområde t der er ganske hævet over den fysiske verdens bølgelængdeområde. Den førstnævnte verdens bølgelængdeområde er kærlighedens og visdommens, medens den fysiske verdens bølgelængdeområde er hadets og vredens. Det bliver måske lettere at forstå, når man bliver
fortrolig med, at den åndelige verden i virkeligheden
er en elektrisk verden i renkultur, ja, er selve elektricitetens hjemstavn.

Ifølge kosmiske analyser er elektriciteten hele universets livskraft, den er selve Guds ånd. Men i den åndelige verden, hvor denne ånd eller livskraft ikke skal gennemtrænge
nogen fysisk materie og derfor her ikke kan benyttes af væsenet i de felter, det ikke har færdigudviklet, kan de mange kortslutninger i form af de førnævnte tankearter: fjendskab,
antipati, vrede o. s. v. umuligt finde sted. De udgør det dyriske bevidsthedsmateriale og bliver derfor mere og mere uegnet som bevidsthedsmateriale for det levende væsen, jo mere det vokser eller udvikler sig i human eller menneskelig retning. Det ufærdige menneske har således to bevidsthedsmæssige områder: det dyriske, som er dets
medfødte arv fra dets tilstand som dyr i renkultur, og dets begyndende menneskelige område, som vokser eller udvikler sig igennem de mange kortslutninger, som opstår imellem disse to områder i dets psyke eller mentalitet. Da disse kortslutninger igen har indflydelse på væsenets fysiske væremåde, bringer de også undertiden denne i kortslutning med medvæsenernes væremåde og krigen opstår og forplanter sig imellem væsenerne. Og de ulykkelige skæbner med myrderi og lemlæstelse og de hermed forbundne sorger og bekymringer, der endog kan ende med selvmord,opstår.

Det er væsenets evne til at skabe og opleve disse ulykkelige tilstande, det bliver befriet fra i skærsilden, ved at det pågældende sansesæt bliver sat ud af funktion. Derved er væsenet garanteret, at dets åndelige tilværelse imellem dets fysiske liv, dets paradis, bliver en hundrede procent mental lysoplevelse, en glædes- og lykketilstand, det som ufærdigt menneske umuligt kan opleve i renkultur på det fysiske tilværelsesplan. Men væsenets udfrielse af sin fysiske organisme og dets herefter følgende passage igennem
skærsilden, hvor det som nævnt får en vis del af sit sanseområde sat ud af funktion, bliver dets livsoplevelses - og skabelseskapacitet betydeligt nedsat. Men det område
af dets bevidsthed, det således i paradiset er befriet fra, er jo hele dets fysiske skæbneområde, hvor det havde adgang
til at gøre fejl og derved komme i ulykke og modgang og blive belastet med de heraf følgende genvordigheder, bekymringer og lidelser. Væsenet er således blevet befriet fra hele sit ufærdige bevidsthedsfelt, som absolut kun kan gøres færdigt på det fysiske plan.

Herefter rummer dets bevidsthed kun de felter, der er færdigudviklet til en sådan grad, at det igennem disse udelukkende kan opleve og skabe lys og glæde, såvel for andre som for sig selv.
 

39. KAPITEL
Kunstnernes paradis
(eksempler og flere her + og i andre halvdel av denne video)
Vi skal her give nogle enkelte eksempler på, hvad det betyder, når materien uden nogen ydre hjælpemidler eller redskaber
automatisk former sig efter det levende væsens tankekoncentration, ønske og vilje, således som det sker på det åndelige tilværelsesplan. I kraft af denne guddommelige tilstand kan en arkitekt bygge lystslotte eller andre bygningsværker i stor stil og i lige så høj grad, som han netop ønsker det.

Her er han ikke tynget af, at hans kunstneriske uddannelse og begavelse skal være en levevej. Her eksisterer ingen leveveje. Ingen skal på det åndelige plan tjene penge eller arbejde for at opretholde det daglige liv.Her er livet en absolut ønsketilværelse for alle, og væsenerne manifesterer absolut
kun, hvad de selv ønsker. Af omgivelserne og af medvæsenernes manifestationer kan de kun opleve ting, hvorved de vil glæde og fryde sig. Alt, hvad der ikke har denne virkning, er de afskåret fra at kunne komme
på bølgelængde med grundet på den sanseforvandling, de kom ud for i skærsildsepoken.

Derfor kan. der absolut ikke opstå noget som helst mørke her. Når en arkitekt vil skabe et bygningsværk på det åndelige
plan, behøver han ikke at have de mange medarbejdere, håndværkere og arbejdsmænd for at kunne udføre sin plan, således som tilfældet er på det fysiske område.
Ligeledes har han heller ikke nogen form for materialevanskeligheder, idet den åndelige substans, som i sig selv er umanifesteret til stede overalt, men som ved tankens
kraft materialiserer og udformer sig alt efter de levende væseners ønsker og vilje, også gør sig gældende her.

 Arkitekten har således i sin magt at skaffe sig materiale nok for sine projekter,hvis han overhovedet ønsker at bygge dem op sten for sten og ikke tænker sig dem helt færdige
med det samme uden nogen som helst tænkt forudgående opbygning, hvilket jo også står i hans magt. Her kan han altså skabe alle de ønskeprojekter, han eventuelt på grund af mange forskellige hindringer umuligt kunne opføre på det fysiske plan.

Med hensyn til andre kunstnere, vil de ligeledes ved deres blotte tankes kraft kunne skabe de mest glimrende landskaber, portrætter, fantasifigurer eller kunstværker i
mange forskellige retninger. Kunstværkerne her adskiller sig fra kunstværkerne på det fysiske plan derved, at de fremtræder som "levende", alt eftersom deres ophav i
større eller mindre grad har været i stand til at tænke sig dem og har kunnet besjæle dem med sit eget liv. Her vil en kunstnerisk fremstilling af et landskab i sin højeste og
fuldkomneste form ikke fremtræde som et billede malet på lærred.

Det vil derimod fremtræde i naturel tilstand med sin kilometervide udstrækning, med skove, søer, marker, himmel, hav og land, med byer, mennesker og dyr o. s. v., alt efter den begavelse, ønske- og tankekoncentration som
kunstneren har tilegnet sig igennem sin udvikling
i sine fysiske jordliv . Medens et sådant kunstværk på det fysiske plan kun ville fremtræde som et i forhold hertil rent
miniaturebillede, malet på lærred eller lignende, med ubevægelige detaljer, er det derimod på det åndelige plan en total opfyldelse af kunstnerens ønskedrøm, alt eftersom
han har udviklet sig hen imod genialitetens stadium.

Han kan således udstyre sit ovennævnte kunstværk med sin egen energi eller livskraft. på søen ville der svømme
svaner. Hen over himlen ville der bevæge sig dejlige, hvide sommerskyer . Skoven ville genlyde af fuglestemmer og andre lyde, som hører hjemme her. Sommerbrisen
ville mærkes i træernes kroner, og havets bølger ville rulle blidt ind imod en dejlig hvid strandbred, hvor mennesker ville tumle sig i de blågrønne dønninger.

Og over det hele ville solen kaste sit altoplivende og varmende himmelske lys. Hele visionen ville fuldstændigt blive båret og opretholdt af kunstnerens tankebegavelse,koncentration, ønske og vilje. Kunstneren kan naturligvis også tænke sig et helt andet motiv inden for hans særlige begavelse, tænke- og skabeevne på det åndelige plan. Og da tænkningen her er det samme som direkte skabelse i materien, vil dette kunstværk tone frem som en ny strålende vision for ham selv og hans beundrende medvæsener på nævnte plan.

Dette kunstværk kan være gengivelse af uvejr. Sorte skyer gennemtrængt af flammende lyn vil da dække himlen. Buldrende torden, akkompagneret af råb og skrig og
andre lyde, som hører sig til i en sådan situation, høres gennem stormen. Med sin tankekoncentration og begavelse kan han også skabe de skønneste og mest strålende
landskaber i morgen- og aftenrødens flammeskær, såvel som han kan skabe sølverne måneskinslandskaber og andre naturbilleder i funklende levende visioner.

Hvis den samme geniale kunstners skabelse på det åndelige plan er figurer af mennesker og dyr, fremtræder disse ligeledes helt naturlige som "levende". Menneskefigurerne kan både tale, synge, le og græde, ligesom dyrefigurerne kan løbe, springe og brøle alt efter kunstnerens begavelse,ønske og vilje.

 

40. KAPITEL
De ufærdige menneskers ønsketilværelse
eller paradis
Selvom man ikke er nået så langt frem i udviklingen, at man er blevet et geni i at kunne tænke kunstnerisk og præstere åndelige kunstværker som de foran nævnte, udelukker dette jo ikke, at man kan have sin ønsketilværelse på helt andre felter. Vi har kun nævnt de foranstående eksempler for at vise, hvor fuldkommen geniale kunstværker kan være på det åndelige plan. Alle mennesker lige fra de første spæde og primitive former i udviklingen og helt op til det færdige menneske i Guds billede oplever på det åndelige plan således opfyldelsen af deres skønneste ønskedrømmes virkeliggørelse.
Dette gælder urskovens primitive naturmennesker såvel som kulturens højtbegavede mennesker, forskere og videnskabsmænd.

Om man er religiøst troende, eller man er det modsatte, er totalt ligegyldigt, eftersom dette ikke kan forhindre en i at have ønskedrømmen eller længslen i sig efter oplevelsen af en idealtilværelse . Denne kan man umuligt komme til at undgå at opleve hinsides den fysiske død, da materien her automatisk former sig efter tanken, ønsket og viljen. Pygmæen oplever således sine primitive ønskedrømme i den form og opfattelse, han har lært at tænke i på det fysiske
plan. Det samme er tilfældet med indianeren, eskimoen, ildlænderen, ja, kort sagt, med individer af en hvilken som helst race. De oplever alle lige akkurat det, der på det fysiske tilværelsesplan var deres højeste ønsketilværelse, men som de på grund af manglende udvikling og eventuelt andre omstændigheder umuligt kunne komme til at opleve på nævnte plan.

Således oplever det fattige menneske, der eventuelt både sulter, fryser og lever i pjalter på det fysiske plan, på det åndelige plan opfyldelsen af den af dets fysiske tilstand opståede ønskedrøm om en modsat tilværelse, hvor man får rigeligt med dejlig mad, gode, varme klæder på sin krop, et skønt hus at bo i og rigelig forsyning med penge. På samme måde får den gerrige eller gnieren på det åndelige plan et ocean af penge og atter penge alt efter den utilfredsstillede længsel efter opfyldelsen af hans begær efter penge, han havde på det fysiske plan og den heraf opståede ønskedrøm. Lystfiskeren og lystjægeren oplever også på det åndelige plan dejlige terræner for deres lysts tilfredsstillelse. Lystfiskeren oplever således floder med en mangfoldighed af dejlige fisk, medens lyst jægeren oplever skove eller terræner med masser af dyr.

Livet på det åndelige plan bliver således også en salig fryd for sådanne væsener. Ligeledes er der heller ingen grænser for, hvor fuldkommen det forfængelige menneskes ønskedrøm kan blive opfyldt på det åndelige plan. Det bliver alt efter ønske udstafferet og pyntet med purpur, silke og guld samt ordensdekorationer i stor stil. Ja, i nogle tilfælde oplever det endogså ligefrem sig selv som fyrste, pave, konge eller kejser og kan være behørigt iklædt hermelinskåbe t krone og scepter og sidde i en gylden tronstol og tale til sine "undersåtter".

 I andre tilfælde fremtræder væsenet på det åndelige plan alt efter dets ønskedrøm eller ønsketilværelse som matador, som en krøsus eller mangemillionær, boende i et vældigt slot eller luksuspalæ med stor tjenerstab, luksusvogn, lystyacht og væddeløbsstald.

 Det er som regel ikke de væsener, der på det fysiske
plan virkeligt eksisterer som rige mennesker, der dominerer her. Deres ønskedrømme går som oftest i andre retninger,
alt efter den mætteIse af krøsustilværelsen de allerede har nået på det fysiske plan.

Ligeledes finder vi også her på det åndelige plan hjemstedet for al genial humor.Her bliver humoren jo ikke skrevet eller
tegnet i billeder på papir eller lærred. Den fremtræder ligesom de tidligere nævnte kunstneres værker i naturlig tilstand, alt
eftersom dens ophav tænker sig den. Morsomme figurer af mennesker, dyr og ting træder her frem som levende skikkelser, og humorkomedierne bliver til virkelige, plastiske eller stereoskopiske oplevelser i farve, lyd ogbevægelse alt efter den besjæling af liv, som deres ophav med tanke, begavelse, ønske og vilje er i stand til at give dem. Det er her fra denne sfære vittighedskunstnernes humorfyldte produkter bliver overført til det fysiske plan som morsomme tegnefilm. Da denne kunstart kan gengive på det fysiske plan den åndelige original i den levende forms fylde og bevægelighed, kan menneskene igennem tegnefilmene allerede her få en anelse om den åndelige skabeevnes frigjorthed til, automatisk og uden ydre hjælpemidler, direkte at udforme tanken i den åndelige materie efter væsenets ønske og vilje, og hvorved en skabelse, der umuligt kan finde sted på det fysiske plan, her kan blomstre i en overdådig fylde.

 

 

41. KAPITEL
Det levende væsens absolutte
sande paradis

Som vi her har begyndt at se, forekommer der ikke noget som helst menneske, der ikke hinsides den fysiske død kommer til at opleve sin absolut skønneste ønskedrøms
opfyldelse, rent bortset fra skærsildspassagen, der kun i meget begrænsede tilfælde og i særlige situationer er mørk og pinlig.
Det er derfor en forfærdelig mørk og nedslående afsporing af mentaliteten at være bange for døden, som bag sig således gemmer opfyldelsen af væsenernes særlige ønskedrømme eller ønsketilværelser eller en tilværelse, der er nødsaget til at måtte erkendes som livets absolut sande paradis.

Hvor findes der nogen anden tilværelse, der således kan være paradisisk for menneskene end denne, at de på forhånd får lov til at opleve deres livs skønneste idealer, længe før de er udviklede til at kunne opleve disse i renkultur på det fysiske tilværelsesplan?

Og hvordan kan nogen anden livsoplevelses -form give større livsglæde og velvære end oplevelsen af sine højeste normale længslers tilfredsstillelse i en virkelighedsoplevelse i renkultur, hvor man er befriet fra eventuelle sygdomme, sorger og bekymringer, økonomiske genvordigheder eller andre menneskers had og bitterhed, antipati og bagtalelse? Hvilken anden livsoplevelsesform kan være mere velbehagelig og glædebringende?

Og hvad kan væsenet ønske sig højere eller bedre i en livsoplevelsesform end dette, at få sine højeste ønsker
tilfredsstillede? Vi er således her kommet til livets eneste absolut sande paradis.

 

42. KAPITEL
Hvor Jesu ord: "I min faders
hus er der mange boliger. "
bliver til virkelighed

Da menneskeheden repræsenterer væsener fra mange forskellige udviklingstrin, og disse trins væsener er afvigende fra hverandre i viden, begavelse og livsindstilling,
bliver deres ønskedrøm eller ønsketilværelse tilsvarende forskellig. Den åndelige verden bliver at inddele i tilsvarende sfærer eller oplevelsesområder . Disse områder udgør derfor en skala af trin i livsoplevelse, der strækker sig fra vildmenneskets sfære til området for det fuldkomne menneske i Guds billede. Hvert trin har sine særlige
bølgelængder, i kraft af hvilke de pågældende trins væseners manifestation udløser sig.

Daden højeste udfoldelse på trinene er væsenernes ideal- eller ønsketilværelser, og disse tilværelser igen er væsenernes paradisoplevelse, forekommer der således forskellige former for paradis. De forskellige trins væsener får hver især deres særlige paradis alt efter deres mentale tilstand og livsopfattelse. Jesu ord: I  m i n  f a d e r s h u s   e r   d e r   m a n g e   b o l i g e r,  bliver således her til kendsgerning for den udviklede forsker.

 

 

så klippes fra

49. KAPITEL
Væsenerne i skærsilden og
skytsenglenes indgriben

For de betrængte væsener i skærsilden er det heldigvis således, at jo større mørke eller lidelse. jo hurtigere bringes disse væseners indbyggede automatiske bønsorganer
i funktion, og de råber om hjælp. Og igennem dette råb eller denne mentale indstilling kommer de på bølgelængde med skytsenglene, som da træder hjælpende til og bringer dem ud af de mørke tanke arter . Dette sker hovedsageligt ved, at den del af væsenernes mentale struktur, igennem hvilken de oplever de mørke tankearter, efterhånden bliver sat ud af funktion. Herefter er de frigjorte fra tankearter, som: skuffelse, nedtrykthed, bitterhed, vrede, misundelse, jalousi, frygt og legemlige smerter. Deres bevidsthed er derved blevet indskrænket til et meget mindre format, men til gengæld kan de så kun opleve glædestanker og intet som helst, der kan ødelægge eller besudle disse.

De kan også her kun møde væsener af samme mentale bølgelængomrc1de. De kan derfor her kun opleve lys og glæde i renkultur. Selv væsener, der er dødsfjender på det fysiske plan, kan her på det åndelige plan kun være venner, eftersom deres sansesæt nu ikke mere kan registrere nogen som helst af de mørke og antipatibefordrende tankesæt. Disse kan de først få forbindelse med igen, når de atter fødes på det fysiske plan, og hvor de nævnte organsæt
atter er kommet i funktion.

her under om ndo's som går på temaet som i denne bok, og teksting til engelsk eller anne språk kan velges via tannhjulet der på nedre linje.

50. KAPITEL
Væsenernes religiøse paradis
og andre ønskedrømme

Alle de mennesker, der tror pc1 deres religions
paradisopfattelse, og for hvem den er blevet deres hc1b og ønsketilværelse efter døden,kommer naturligvis til at opleve opfyldelsen af denne. De kristne mennesker kommer til at opleve opfyldelsen af deres paradisopfattelse. De kommer til at opleve at blive indlemmet i de "frelstes" eller de "saliges" store hvide flok foran" Guds trone" og kommer til at opleve de her ind under hørende ophøjede detaljer som de har
lært at tro på. Men denne store kollektive vision kan ikke dække hele deres åndelige liv. De vil også her komme til at opleve andre af deres eventuelle ønskedrømmes opfyldelse, selvom disse måske nok kun er sekundære i forhold til deres religions ønskedrøm eller ønsketilværelse. Troende
mennesker kan udmærket her på det fysiske tilværelsesplan have ønskedrømme, der er sideløbende med deres religiøse ønskedrømme.

Det samme gælder også alle andre religioners og sekters troende tilhængere. De får alle deres religiøse og eventuelle
andre fremtrædende ønskedrømme opfyldt i deres paradis på det åndelige plan. Hvilke afdisse der bliver de primære enten
de religiøse eller de materielle, afhænger af, hvilke der mest optager deres tanke, ønske og vilje.

 

51. KAPITEL
Det inhumane eller dyriske
paradis

Vi kommer her til at skelne imellem det inhumane paradis og det humane paradis, hvilke igen henholdsvis vil være at udtrykke som det dyriske paradis og det menneskelige
paradis. Det dyriske paradis er det, i hvilket dyrene oplever deres paradistilstand efter døden. Da disse væsener ikke er i
stand til at danne sig nogen særlig ønskedrøm, bliver deres paradis en slags åndelig oplevelse af deres fysiske tilstand, men blot i en visionær form. Hertil kommer yderligere,
at dyrene ikke oplever hverken skræk eller rædsel, da her ikke kan blive gjort jagt på dem, hverken af mennesker eller
rovdyr. De kan heller ikke hverken sulte eller fryse. Alt retter sig ind efter deres begær og ønske. De lever i en tilstand, der
for dem kan være den allerhøjeste behagelighed, lykke og velvære. Da de ikke kan have samvittighedskvaler eller komme i konflikt med dem selv, kan de ikke have
nogen skærsildsoplevelse ud over den lille sanseændring, som skal til for at fritage dem fra de mørke tanke arter, uro og skræk.

Deres paradistilværelse eller diskarnation bliver derfor ogsli relativ kort. I det samme paradisomrlide blir alle de mennesker deres paradisoplevelse eller ønsketilværelse opfyldt, der er baseret pli selvsikkerhed, materielle og mere eller mindre dræbende idealer: kødspisning, jagt og fiskeri, pengebegærlighed, krigsheltebedrifter, bokse og
brydningsheltebedrifter, samt alle andre ønskedrømme om at være helte, være millionærer, være filmsstjerner, være riddere af den eller den orden, være adelig, være fyrste og lignende. Men her opfyldes ogslide mere almene ønskedrømme, som kun udgør almindelige daglige foreteelser i en idealiseret tilstand her pli det lindelige plan.

Det store flertals ønsketilværelse eller paradiser i virkeligheden kun oplevelsen af tænkte nuværende almene fysiske materielle tilværelser, men naturligvis med udelukkelse
af alle de genvordigheder, ubehageligheder og kampe, der ellers klæber ved disse former for tilværelse, nlir de opleves
pli det fysiske plan. Her i paradiset kan de jo kun opleves lige akkurat sliledes, som deres ophav ønsker dem. Det er naturligvis også her, at væsenerne oplever de inhumane
religioners paradistilstande,der er baseret på idealisering af udfoldelsen af det dræbende princip: krig, myrderi, menneske- og dyreofring og andre inhumane foreteelser
som led i gudsdyrkelsen.

 

 

52. KAPITEL
Det humane eller menneskelige
paradis

I det humane eller menneskelige paradis finder vi opfyldelsen af alle de ønskedrømme, der går i retning af humanitet eller
næstekærlighed. Mennesker med ønskedrømme om at hjælpe ulykkeligt stillede væsener kommer her på det åndelige plan
til at opleve deres ønskedrømmes opfyldelse som skytsengle. Det er disse væsener, der kommer til at hjælpe væsenerne ud af skærsilden og ind i det for hver af dem bestemte paradis eller ønsketilværelse. Det er også væsener fra dette paradisområde, der er med til at befordre de fysiske væseners bønhørelse og hjælp i deres skæbne, så godt
det lader sig gøre fra det åndelige plan. De er til stede overalt og kan ofte ligefrem gribe realistisk ind i et fysisk væsens skæbne ogpå tilsyneladende mirakuløs måde hjælpe
det over en alvorlig krise. Her i dette menneskelige
paradisområde finder vi også det tidligere omtalte kunstnernes paradis, ligesom der naturligvis også her forekommer
et paradis for videnskabens udøvere, hvor de kan få deres former for ønskedrømme opfyldt. Der er således et lysende paradis for absolut alle eksisterende levende væsener.

 

54. KAPITEL

Den normale korrespondance forbindelse mellem de fysiske og de åndelige væsener

Med hensyn til de åndelige eller diskarnerede væseners forbindelse med væsenerne på det fysiske plan er denne normalt henlagt til de fysiske væseners soveperiode. Når det fysiske væsen er faldet i en dyb søvn, er det, om end ikke helt befriet fra sin fysiske organisme, så dog så meget, at dens anvendelse til korrespondance er sat ud af funktion, og det sovende væsen befinder sig derefter på det åndelige plan som et halvåndeligt væsen. Samme væsen har nu i denne sin på det fysiske plan sovende, men på det åndelige plan vågne dagsbevidste tilstand, lejlighed til at søge forbindelse og korrespondance med de af dets "afdøde" pårørende, venner og bekendte, som befinder sig i det paradis, som det selv tilhører under sin normale søvn. Ligeledes kan det også selv blive opsøgt af de af nævnte "afdøde" som befinder sig på et højere paradisisk område. På samme måde kan det også selv opsøge "afdøde" pårørende og venner, som befinder sig i et lavere paradis end dets eget. Således er der mulighed for alle, der er bundet ved sympati eller kærlighed, at få forbindelse med hinanden på det åndelige plan. Men korrespondancen her er altså indskrænket til områder, hvor væsenerne, som før nævnt, umuligt kan komme i konflikt eller skænderi med hinanden. De kan kun korrespondere på bølgelængde-områder, der er paradisiske, hvilket vil sige: er glædesbefordrende.

På det fysiske plan kan væsenerne jo diskutere på alle felter, både i dem, hvor de er ufærdige eller mere eller mindre uvidende, og i dem, hvor de er færdige eller vidende. Det er derfor, de på nævnte plan har så stor mulighed for at komme i konflikter, skænderier og krig. Dette er altså totalt umuligt i de forskellige paradiser med undtagelse af dem, i hvilke krigen eller de mørke og dræbende tankeklimaer er ønskedrømme eller paradis. Men der er det kun tænkte og dermed kunstige og ikke virkelige situationer, der opstår. At de fysiske væsener i deres vågne dagsbevidsthed ikke kan huske deres eventuelle korrespondance eller tankeudveksling med væsener på det åndelige plan under søvnen, skyldes kun, at de hertil hørende erindringssanser er sat ud af funktion, så snart væsenet vågner og bliver sig helt fysisk bevidst. Denne omstændighed er en livsbetingende nødvendighed, for at den åndelige oplevelsestilstand under søvnen ikke skal blive til en alvorlig hindring eller gene for væsenernes vågne, fysiske dagsbevidsthed eller dagligliv og dermed i deres udvikling fra dyr til menneske. Det er derfor, at den åndelige tilværelse kun kan eksistere som paradisisk.

Hvis ikke erindringerne om væsenernes ulykkelige fysiske liv eller skæbne kunne lukkes ude fra dets paradis,ville paradisoplevelsen være en umulighed. Og hvis ikke erindringerne fra paradisoplevelsen kunne lukkes ude fra det fysiske dagligliv, ville dette med sine genvordigheder eller mørke tilstande for væsenet opleves som en større eller mindre ulykke i forhold til paradisoplevelsens vidunder af en glædes og lykketilstand. Selv de skønneste fysiske skæbner ville føles som mentale kuldegysninger eller al livslyst nedbrydende chok, der kun kunne afføde en dødbringende melankoli og livslede. Man forstår således her atter den guddommelige verdensordens fuldkommenhed og afsløring af Guddommens alvisdom, alkærlighed og almagt.

 

55. KAPITEL

Situationer i hvilke fysiske væsener kan blive besat af ånder

Med hensyn til at have fysisk dagsbevidst forbindelse med væsener fra det åndelige plan gennem medier, kan dette udmærket lade sig gøre, men det hører til undtagelserne og er ikke den normale vej. Dog kan man fra det fysiske plan i en vis elementær udstrækning igennem ærlige medier overføre opmuntrende tale og oplysninger til væsener, der endnu befinder sig i deres skærsild efter deres fysiske død som ulykkelige væsener. Men man må huske på, at skytsenglene eksisterer her som Guds ordinære redskaber for udløsning af hjælp til alle ulykkelige væsener i skærsilden. Vi må også her erindre om, at enhver kunstig forbindelse med det åndelige plan af ukyndige fysiske væsener kan være overordentlig farlig. Det kan føre til, at man kan blive hjemsøgt og besat af afsporede perverse eller ligefrem sadistiske ånder fra skærsildsområdet.

Det kan også føre til, at væsener, der er forfaldne til narkotiske nydelser, drankere og lignende væsener, som endnu befinder sig i skærsilden og ikke er befriet fra sine ulykkelige tilbøjeligheder, og derfor lider under stærke begær efter at få disse tilfredsstillet, kan besætte fysiske væsener og igennem dem få en slags tilfredsstillelse. De hjemsøger naturligvis helst de tilsvarende lastbefængte væsener på det fysiske plan. Ved at besætte disse væsener kan de pågældende ånder igennem disse fysiske væseners abnorme nydelser ligesom blive delagtiggjort i noget af nydelsen og derved få en slags tilfredsstillelse.

Dette betyder for de pågældende fysiske væsener en forhøjet trang til den ødelæggende nydelse. Denne forstærkede trang til nydelsen, som nu også i stor udstrækning befordres af den besættende ånd, kan blive så stærk, at det fysiske væsen til sidst mister al modstandskraft og bliver mentalt og legemlig ødelagt i en sådan grad, at det kan føre til åndssvaghed for væsenet i dets næste fysiske jordliv.

Der forekommer også andre former for ånders besættelse af fysiske væsener. Selv om de ikke er lige så drastiske som den foran nævnte, fører de som regel til uheldige eller ulykkelige forhold for den besatte, der kan blive offer for nervekriser og sindssyge. En sådan besættelse kan meget ofte tage sin begyndelse igennem tilsyneladende ganske uskyldige spiritistiske eksperimenter. Det er derfor sundest at holde sig til den naturlige forbindelsesvej til den åndelige verdens væsener igennem sin normale og sunde søvn. Da er man fuldt beskyttet og kan ikke komme ud i slige mentale og legemsødelæggende kriser.

(les/hør denne bok om slike besettelser -  'Thirty Years Among the Dead' contains dozens of detailed accounts of patients treated by psychiatrist Carl A. Wickland with spiritualist methods, Opprinnelig utgitt: 1924)

***

hopper så siste kap:

57. KAPITEL
Livets højeste paradis

Den foran nævnte store fødsel er en åndelig proces, igennem hvilken det herfor igennem jordlivene udviklede og modne menneske får åbnet sine latente kosmiske sanseevner .

Og med disse evners udfoldelse bliver det nu totalt suverænt i kosmisk viden og livsopfattelse. Det er blevet sin egen urokkelige kosmiske lyskilde. Og hermed er det nået frem til ved egne sanser at opleve sin udødelighed, sin identitet som gudesøn og sit guddommelige broderskab med alle levende væsener. Det elsker alt og alle. Dets fysiske liv og normale skæbne er blevet et med dets ønsketilværelse eller paradis. Det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. I denne tilstand er det nået frem til at leve i opfyldelsen af den største af alle ønsketilværelser: dette at være et med den evige Fader i hans alvisdom, alkærlighed og almagt.

Når mennesket eller gudesønnen er nået frem til denne fuldkomne tilværelse, behøver det ikke mere at forlade den åndelige verden eller sit sande, permanente paradis for at lade sig føde i fysisk materie. Det har nu lært at tænke hundrede procent logisk både i skabelse af væremåde og anden skabelse og er dermed tilsvarende hundrede procent kvalificeret til at skabe i den åndelige materie. Det kan derfor nu fortsætte sin tilværelse i spiralkredsløbets højeste åndelige verdener. Her kan det uhindret manifestere hele sin genialitet i intellektualitets - og kærlighedsudfoldelse og nyde den heraf affødte kulminerende skaberglæde. Det kan ikke fejle mere. Det er udlært i livets skole. Det er selv blevet paradisisk i praktisk virkelighed.

Og på denne virkelighed hviler dets paradis, der nu er blevet permanent, idet væsenet ikke mere er underkastet reinkarnationen eller genfødelserne. Det ser vågen dagsbevidst Gud i alle væsener og ting. I kraft af dets kulminerende kosmiske viden og kunnen i kærlighedsskabelse udgør det sammen med ligesindede væsener Guddommens skabende og kærtegnende bevidsthedsorganer. Det er ved hjælp af dem, at han indblæser livets ånde eller sin egen bevidsthed i fremtidige verdeners og kloders levende væsener, udløser ideerne til deres organismer, former og skikkelser. I de højeste åndelige verdener, hvor væsenerne således er fri af reinkarnationen og kulminerer i fuldkommen logisk tænkning og skabelse, kan de uhindret, som før nævnt, udfolde hele deres kosmiske bevidstheds genialitet i den materie, der automatisk lystrer tanken, ønsket og viljen uden nogen som helst hjælp af ydre foreteelser. Og her kan de vandre i selve Guds egen erindrings - og dagsbevidsthedssfære.

Fremmede kloder og verdener med deres eventyrlige detaljer og foreteelser, former for menneskeheder, dyreverdener og vegatabilske livsudfoldelser toner her frem for den undrende gudesøns kosmiske syn. I kraft af hans identitet med evigheden bliver fortid og fremtid til nutid på hans viljes bud. Han vandrer igennem soles kulmination af ild, lige så vel som igennem planeters bundfrosne oceaner eller isterræner.

I kraft af hans kosmiske suverænitet og særlige materiesubstans er han immun over for alt tids- og rumdimensionelt. På samme måde vandrer han lige så let igennem atomverdenens mest fortættede område som igennem verdensaltets tomrum. Da han er immun over for størrelser, vandrer han lige så let i makrokosmiske og mikrokosmiske verdener som i sin egen mellemkosmiske hjemstavn. Han oplever ligeledes med lethed tusinder af kilometer som en meter og en meter som tusinder af kilometer.

Derfor bliver en dag for denne gudesøn, som er et med Faderen, som tusinde år og tusinde år som en dag. Her er Guddommens skabelse af mennesket i sit billede fuldbragt. Det er blevet vejen, sandheden og livet. Dets tilværelse eller væremåde danner Guddommens altgennemtrængende stråleglorie.

Og således vandrer hvert eneste ufærdigt levende væsen i dag på vejen til paradiset og vil en dag ved den lange vejs ende blive modtaget af den evige Fader, verdensaltets Guddom. Og i hans kærlige fanvtag og velsignelse, at med hans ånds strålevæld, vil det funlde og lyse hans alvisdom, alkærlighed og almagt fra livets tinder ud over verdener, sole og mælkeveje.
 

nb- bildene brukt her  er IKKE fra denne Martinus-boken eller fra hans bøker ellers -  link til en artikkel der M beskriver mer om dette -bl a hvor vi "er" etter døden.

bildet her + det under viser noen dimensjonsplan som omgir enhver fysisk klode - og det er fra disse høyere livsplan at livet på det grovfysiske plan overvåkes. Disse høyere dimensjonsverdener  er altså det samme som klodens høyere tankelegemer - som er like konkrete verdener som denne grovfysiske verden når man ER på nevnte plan. Livs- eller naturlovene på disse høyere plan er dog noe forskjellig. Det er her de såkalte døde befinner seg i sin ikke-fysiske tilstand mellom de jordiske inkarnasjoner. Men for virkelig å utvikle nestekjærligheten og evnen til logisk tenkning - må vesenene inkarnere på det grovfysiske plan. (illustrasjonen er laget av Rune Ø. og er altså ikke hentet fra boken som stoffet i artikkelen er fra.)