for mange blir ekteskapet som et fengsel - klikk på bildet for å komme til youtubeforedrag om det temaet på svensk

Artikkel fra danske "KOSMOS" nr.6/1990 (men ikke bildematerialet brukt her)

Ungdommens skæbnemønster

af Sv. Å. Rossen (tidl.skolepsykologj, dk.)

forelskelse er midlertidig "hjernelammelse" - men nødvendig for å knytte de lære-nødvendige skjebneforhold, som i høy grad er avtalt på "andre siden" før inkarnasjonenens begynnelse, og/eller en forlengelse av tidligere tiders forhold/ ekteskap

bebreider samboeren/kona- SENDER UT handling/energi-  og bildet under- får SAMME ENERGI eller (be-)handling tilbake via sjefen på jobben som bebreider ham for ditt og datt...

I forlængelse af artiklen "Skæbneforhold i barndommen", som vi bragte i KOSMOS nr. 5, følger her en artikel om karakteristiske skæbnemæssige oplevelser i ungdomstiden og i det unge ægteskab. Ungdomstiden betegnes ofte som den mest skæbnesvangre tid i et menneskes liv. Den rummer mange fristelser, og der foretages valg, som er afgørende for hele livet. Det er derfor vigtigt at se den under en højere synsvinkel som led i en udvikling, der har skæbnemæssige forbindelseslinier tilbage til tidligere inkarnationer og sigter mod en nødvendig erfaringsdannelse i den menneskelige udvikling.

 Ungdomstiden  er  præget  af  forskellige karakteristiske  skæbnemæssige  forhold. Det  er  først  og  fremmest en periode, hvor den unge frigør sig fra den myndighed og autoritet, som forældrene repræsenterer, men dermed også fra den beskyttelse, som den indebærer. Det er på en måde en fødsel til social, moralsk og økonomisk  selvstændighed  i  modsætning til den første fødsel, der kun resulterede i en fysisk selvstændig organisme.

Hvis opdragelsen har været meget restriktiv og hæmmende, frigøres der nu en mængde energi hos den unge til at prøve alt det, som har været forbudt. Ungdomstiden er derfor en farlig tid. Der skal eksperimenteres med grænseområder: fart, stimulanser og kriminalitet. Hvad de unge kommer til at opleve på disse områder, afhænger meget af, hvem de møder, i hvilke grupper af unge de bliver optaget. Og her er det igen fortiden,  som melder sig! Der dukker personer op, som frister eller lokker dem ind i forskellige  vovelige  aktiviteter;  men  disse  personer er spejlbilleder af dem selv for nogle inkarnationer siden. Dengang var han eller hun selv initiativtageren til de uheldige aktiviteter, men nu er vedkommende offer for dem.

Man kan derfor skelne mellem unge, som sår og unge, som høster. De som sår er hjemmehørende på dette trin og vil måske livet igennem være f.eks. alkoholiserede og kriminelle,  medens de,  som høster, kun oplever disse tilstande forbigående som led i deres repetition fra tidligere liv. På grund af de ubevidste erfaringer fra de farlige områder, har de en mere eller mindre let vakt farefantasi.  De skal blot prøve det og lige føle snerten, måske glide et lille stykke ned af skråplanet  og  føle,  hvor  ulækkert  og nedværdigende disse  tilstande  er.  Det kan vare uger, måneder eller år, alt efter hvor langt tilbage i fortidige liv, de har gennemlevet denne livsform, men under  alle  omstændigheder  kommer  de igennem den og bliver færdige med den i ungdommen.

Familiedannelse

Ungdomstiden er også præget at alvorlige tilnærmelser  til  det modsatte  køn  og drømme om ægteskab, hjem og børn. I begyndelsen er der som oftest tale om uforpligtende, løse forhold, hvor det er de fysiske lidenskaber, som er i centrum. De unge mænd og kvinder er endnu så enpolede, henholdsvis maskuline og feminine, og deres følelsesliv er endnu så ustabilt, at bindingerne kun er sporadiske.

På et tidspunkt bliver de unge mætte af ungdomstidens uordentlige og udsvævende liv. Mere modne træk begynder at vise sig, og alvorlige ønsker om familiedannelse begynder at gøre sig gældende. Her træder et specielt aspekt af skæbneloven ind. Hvilken type mand eller kvinde bliver man tiltrukket af, og hvem møder man på sin vej? Igen kan skæbnen se tilfældig ud, men det er den absolut ikke. Da man har levet mange liv forud og dannet familie mange gange, har man igangsat mange skæbnebuer, som nu er parate til at vende tilbage.

I disse mange tidligere liv har familiemønstret  været  mandsdomineret,  og kvinden har været underdanig og har sørget for børnepasning, madlavning og andet rutinearbejde.  Manden har i mange tilfælde været noget af en tyran,  som kvinden paradoksalt nok - så længe hun var enpolet feminin - alligevel har set op til og beundret.  En vigtig side i menneskets udvikling er det imidlertid, at den modsatte pol gradvis genudvikles, dvs. den feminine i manden og den maskuline i kvinden. Og i dette århundrede er det meget tydeligt, at denne udvikling har taget fart. Den maskuline pols fremvækst i kvinden betyder et voksende krav om ligestilling og selvstændighed. Den har skabt en slags revolution fra kvindernes side mod mændenes overmagt.  De har skabt sammenslutninger, kvindebevægelser og offentlige debatter om kvindens ligestilling både i arbejdslivet og inden for hjemmets fire vægge. Da bevægelsen er rettet mod mændene, og disse ikke alle er naturligt indstillede på at give afkald på deres traditionelle fordele - tilbøjeligheden hertil er netop afhængig af, om deres feminine pol er tilsvarende udviklet - går en del mænd en hård skæbne i møde. Nu har kvinderne nemlig den fornødne styrke til at imødegå mandens dominans bl.a. i ægteskabet og kan dermed blive redskaber for den tilbagevendende skæbne mod mændene for mange års underkuelse.

I forelskelsens rus bliver der sjældent talt meget om,  hvordan rollemønsteret i det kommende ægteskab skal være.  Men  begge  parter  har  deres  egne drømme og tror,  at den anden part er indforstået. Derfor er det meget klogt at prøve drømmene af i praksis ved at de unge  flytter sammen et stykke tid og prøver hinanden af i et dagligt fællesskab.  Hvis man ikke gør det, men blot gifter sig og  får børn,  bliver mange ubehageligt overraskede. Den unge mand prøver næsten automatisk at få den gamle herrerolle. Når han har været på arbejde og kommer hjem om aftenen, har han ikke lyst til at tage del i madlavning, rengøring og børnepasning, men vil hellere være sammen med vennerne eller dyrke sin hobby, selvom den unge kvinde også har været på arbejde og dermed får dobbelt arbejde, hvis hun også skal hente børn i daginstitutionen,   lave  mad  og  gøre rent.  Det kan virke som noget  af  et chok for begge parter,  og det er en problemstilling, som det ikke er til at komme udenom, fordi de økonomiske forhold er sådan, at der skal to indtægter til for at finansiere et hjem.

I nogle tilfælde har manden den fornødne modenhed i kraft af den feminine pols fremvækst i hans sind. Den medfører en større ansvarsfølelse og et godt samarbejde  fra  mandens  side  omkring  de hjemlige rutiner. Det er meget positivt at se, hvorledes mange unge mennesker er i stand til at bryde de gamle ægteskabers  stivnede  rollemønstre  og  i  et friskt  samarbejde  klarer  ægteskabets mange opgaver.

Ægteskabets akilleshæl

Men det går ikke altid så godt.  Hvis mandens feminine pol endnu er for svag, føler  han  det  mindreværdigt  at  lave ”kvindearbejde” og har stor ulyst til det. Det vil være et udpræget offer for ham  at  skulle  gøre  rent  eller  passe børn. Måske hører han også ydmygende bemærkninger fra kammerater, som endnu er frie fugle. I stedet for at være positivt engageret i fællesskabet i hjemmet, føler han sig bundet på hænder og fødder, føler måske ligefrem at han er gået i en fælde. Tidligere, før den maskuline pol gjorde sig gældende hos kvinderne, ville denne type mand tage i byen, når han  havde  spist  aftensmad  (før  opvasken!) for at være sammen med vennerne på et stamværtshus og først komme hjem ved sengetid.

Dette mønster ser man stadigvæk som almindeligt og normalt i visse sydlige lande. Men dette vanemønster kan den moderne  kvinde  ikke  acceptere  hos  sin mand.  Hun  protesterer,  og  der  opstår skænderier  og  konfrontationer, i alle grader alt efter, hvor dybtgående holdningsforskellene er.  Sommetider er det kun begyndervanskeligheder, og man finder en modus vivendi, der er acceptabel for begge parter.  Et helt almindeligt billede i dagens ægteskaber er imidlertid daglige diskussioner/skænderier vedrørende fordeling af arbejdet med regelmæssigt tilbagevendende større opgør. I ikke så få tilfælde er modsætningerne så store,  at de resulterer i skilsmisse. Denne type ægteskaber er en stor belastning for begge parter. Der er i virkeligheden tale om en magtkamp mellem kønnene, hvor manden taber terræn og oplever en række svidende nederlag, som er skæbnemæssige  eftervirkninger  af  hans tidligere  mandschauvenistiske  holdning over for kvinder.

De  fleste gifter sig  igen efter en skilsmisse - og nu går det som regel bedre. Dels ser man sig vel bedre for og prøver sig frem, og dels har både den unge mand og kvinde lært noget. De er også blevet lidt ældre og dermed automatisk mere modne. De tager deres erfaringer med over i det nye ægteskab, og for mandens vedkommende vil han som regel i højere grad være indstillet på at honorere de krav som et ægteskab stiller.

Til gengæld må man nok sige,  at mange kvinder drager en negativ erfaring. Af frygt for at det nye ægteskab også skal lide skibbrud, og hun risikerer igen at stå alene med børnene, står hun nu ikke så  hårdt  på  ligestillingskravene,  men prøver at finde et kompromis.  I visse tilfælde renoncerer hun måske helt og prøver at klare det dobbelte arbejde for at bevare ægteskabet.

Skilsmissebørn

Det nye ægteskab må imidlertid som regel klare en ekstra belastning, nemlig forældrenes sammenbragte børn. Det kræver større modenhed at klare den situation at være i en forældres sted over for den nye ægtefælles børn end over for sine egne. At have skilsmissebørn og at være skilsmissebørn rummer adskillige problemer. Børn har en udpræget retfærdighedssans, og det er svært for den nye forældre at tage lige hensyn, så det "fremmede'¹ barn ikke føler sig uretfærdigt behandlet.  Eventyrernes  onde stedfader og onde stedmoder er således blevet en kraftig  udfordring  i moderne  blandede ægteskaber.  Desuden  kommer  de  fleste børn fra splittede ægteskaber til at føre en art nomadetilværelse enten ved at skulle besøge den forældre, de ikke bor hos,  f.eks.  i hver anden weekend eller ved at være, hvad man kalder delebørn, som bor på skift hos deres forældre. Ingen af disse  løsninger er naturligvis skæbneudløsninger, som gør sig gældende ved at vende tilbage fra fortiden.

Efterhånden som flere og flere mennesker kommer ind i "de ulykkelige ægteskabers zone", vil deres eventuelle børn komme til at miste den tryghed og stabilitet, som tidligere prægede barndommen. Når de selv inkarnerer igen, vil de derfor blive genstand for den samme skæbne, og da børn godt kan tænke særdeles dybt over livet, opstår der måske i deres sind en eller anden ny bevidst holdning til ægteskabet.

At blive skilsmissebarn behøver imidlertid ikke at blive den store tragedie.  Det  afhænger  fuldstændig  af  den mentale  atmosfære.  Hvis  de  voksne  er glade og hensynsfulde, og børnene ikke hører ondt om den modsatte part endsige bliver inddraget i intriger, kan en sådan barndom være særdeles tilfredsstillende og i virkeligheden meget oplevelsesrig. De får del i flere miljøer og har sommetider en forældre helt for sig selv.  Et skilsmissebarn har sommetider sin far helt for sig selv en hel weekend, hvad der nok ellers ville høre til sjældenhederne. Man må derfor nok sige, at en "lykkelig" skilsmisse er bedre for børnene end et dårligt ægteskab,  hvor der er skænderier og en vedvarende ubehagelig atmosfære.

Sven Åge Rossen fortsætter sin serie om skæbnevidenskab i KOSMOS nr. 9- 1990

”Kun igennem erkendelsen af væsnernes udødelighed bliver retfærdigheden i de samme væsener lykkelige og ulykkelige skæbner åbenbaret.”

Martinus (DE LEVENDE VÆSENERS UDØDELIGHED, kap. 1.)

youtubeforedrag om det temaet på svensk