Om pyramide-innvielser i egypten mange årtusener tilbake -del 3
"I de to andre pyramider oplever eleven ikke denne kamp, og derfor må vi som hjælpere lede dem fri af deres legeme. For også i disse pyramider findes en kiste. Også der kan vi således bibringe eleven en vished om, at sjælen og legemet er to, men vi kan ikke hjælpe dem til at forstå de to bevidsthedsplaners forbindelse med hinanden. For denne viden kan som sagt kun tildeles den, der ved egen kraft går tværs gennem dødens bevidsthedsport og derved bliver i stand til at bebo sit legeme ud fra sin eg'en frie vilje. At opfatte sit legeme som en ven og som et brugbart redskab for ånden i dennes inkarnation i den fysiske verden, er den egentlige betingelse for visdom. Halvfærdige 'indvielser', som dem i de to andre pyramider, har den fare - indebærer den risiko - at eleven kommer til at opleve sit legeme som en Fjende - som noget, der skal overvindes eller flygtes fra. Så hvis ikke de ansvarlige lærere følger en sådan 'halv' indvielse op med intens undervisning og vejledning, bliver eleven hurtigt offer for den paradoksale tanke, at Gud lader os inkarnere i et fysisk legeme, for at vi skal bruge al vor spirituelle kraft på at flygte tilbage til den åndelige verden.
Sådanne vildledte præsteviede vil bruge større kraft på at undertvinge deres legemes naturlige behov end på at hjælpe deres medmennesker til forståelse af, at kærligheden til livet er den sande visdoms vej.
Ligesom du aldrig ville kræve af en gazelle, at den skulle tjene dine børn som kæledyr - uden at få foder - ligesom du aldrig ville kræve af en kamel, at den skulle bære dine byrder uden at drikke vand, således er det formålsløst at gøre sult og legemlige selvpinsler til betingelse for åndelig viden. Sand vis-dom omfatter alle aspekter af vor tilværelse - fra det fysiske til det hinsidige. Men for at du skal kunne anvende dit legeme på legemets betingelser, men i visdommens tjeneste - må du kende den række af bevidsthedslag, der strækker sig fra det fysiske til det åndelige - og forstå forbindelsen mellem dem. Hertil er vor pyramide en god hjælp. Ved at vandre gennem denne model af det inkarneredé menneskes indre, er du godt forberedt på den vandring, der vil møde dig ude i livet. Og den vandring, du netop har gennemført, indebærer også passagen af dødsgrænsen og kampen med vogteren af denne grænse.
For at besvare dit spørgsmål om den følelse, du havde af, at nogen greb dig om din hals, må jeg først trække nogle linjer tydeligere op i det, der er hændt dig. Eller har du allerede forstået, hvad jeg mener - har du noget, du vil indføje?"
Jeg har under min lærers sidste ord vist tegn på en vis uro, tegn på, at der var noget, jeg måtte have uddybet. Derfor afbryder han sig selv.
"Jamen hvorfor sender man mennesker ind i de to andre pyramider, hvis de bliver vildledte af denne oplevelse?" spørgerjeg forundret og en smule harmfuld. "Hvorfor kan man ikke lade alle krybe gennem denne pyramide?"
"Det tilkommer ikke os som præster at dirigere andres tilværelsesforløb. Alt liv er baseret på den frie viljes tilladelse til at vælge bane efter egen trang. Og mange kommer til os og kræver at blive præsteviede. Vi kan råde og vejlede, men vi kan ikke tvinge. Og visdom er tilgængelig for enhver, studiet af livets love og veje ligger åbent for alle. En præst kan ikke vise et menneske væk fra en vej, som den pågældende opfatter som vejen mod sandheden. Det kan somme tider være svært at overbevise en søgende om, at der findes andre veje til Gud end præstegerningens.
Men kræver et sådant menneske gentagne gange at blive undervist - at blive ført gennem alle eksaminer og prøvelser, der omfattes af præstegerningen, tjener det ikke noget formål at blokere vejen for vedkommende. Og han eller hun vil så, efter års forberedelse, som du blive stillet over for valget mellem de tre pyramider. Vi indskærper, som du ved, over for eleven, at valget skal være gennemtænkt og uden vaklen fastholdt.
For at gøre den store pyramide mindre attraktiv har vi 'Fjernet toppen'; der er tre grunde til at denne top ikke eksisterer:
Som jeg før fortalte, symboliserer dette for det første, at ingen bliver vus af blot at deltage i en - selv nok så klogt tilrettelagt indvielsesceremoni. For det andet er pyramiden en model af det inkarnerede menneske - og vel at mærke en model, der bærer sandhedens præg, og intet menneske er perfekt. Hvis pyramiden skulle symbolisere det perfekte menneske, ville gangene ligge anderledes, end de gør - der ville kun være en lang snoet trappe op gennem pyramidens center-akse, en trappe, der ville forbinde forskellige bevidsthedsrum med hinanden. Og så ville pyramidens grundlinjer og sidelinjer være ens - og ikke som nu forskellige, hvilket gør bygningen lidt lavere, end en ligesidet pyramide ville være. Og så ville toppen være der, naturligvis.
Men en model af det perfekte menneske ville være formålsløs, for intet perfekt individ ville have nødig at kravle igennem dens rum, og det ikke-perfekte menneske ville så være afskåret fra at komme til forståelse af sig selv ved at bevæge sig gennem sin egen bevidsthed.
Denne sandfærdighed i pyramidens konstruktion afleder indirekte den tredje årsag, som altså er, at bygningen derved bliver mindre attraktiv for den, der lader sig påvirke af udvendige overfladers tilsyneladende skønhed - eller afskrække af en tilsvarende tilsyneladende mangelfuldhed.
Som du vil forstå af dette, er den største pyramide - den, du befinder dig i -den eneste perfekte af de tre. For den afspejler ærligt sandheden.
De to andre har et fuldendt ydre sprog, men intet indre sprog - de har intet gangsystem i lighed med vor pyramide, kun lidt små-korridorer, der skal give eleven fornemmelse af en opgave eller af en fremadskridende proces.
Når en sådan præsteelev, som jeg her har beskrevet, kræver at blive ført igennem alle eksaminer, gælder det for os som præster om at få det bedst mulige ud af situationen - idet vi søger at undgå den katastrofe, der uvægerlig ville møde denne elev, idet han eller hun i den store pyramide mødes med sin egen begrænsning - eller det, vi kunne kalde tærsklens vogter, der bor for enden af den store hal.
Ser du - på dette sted mødes pyramidens udstrålinger i et magtfuldt kraft-centrum. Pyramidens egenkraft gennemstråler eller løsner ophobninger af angst, vrangforestillinger, fortrængninger eller lignende, som det enkelte menneske i sin kamp med tilværelsen - hele tiden skubber til side eller frem mod konfrontation i en forhåbentlig meget fjern fremtid.
Disse dynger af ubearbejdet sjæleligt 'affald' bringes frem til overfladen på grund af pyramidens udstrålinger i et samarbejde med akustikken i den lange hal. Denne hal er konstrueret på en sådan måde, at den påvirker et ikke-fysisk energicenter, der findes i hvert enkelt menneskes strubeområde. Dette punkt er center for kommunikation mellem de to bevidsthedsplaner: livet og det hinsides - og her opfanges de fortrængninger og forkerte ideer om dødens og livets forhold til hinanden, som det ikke-modige menneske søger at skubbe længst muligt væk fra dagsbevidst konfrontation.
Du følte selv, både første og anden gang, du befandt dig i hallen med dommerne, hvordan din egen angst og dødsdrift snærede om din hals. Og som du ser, er dommerne ikke bare statuer: de befinder sig i den store hal på samme måde, som dine egne handlingers domme befinder sig i det energicenter, der korresponderer med akustikken i den store hal. Gennem hørelsen stimuleres uhyre fine substanser i dit legeme, og lydindtrykket forplanter sig derfra videre til det ikke-fysiske center, jeg taler om.
At du ikke mistede forstanden ved konfrontationen med tærsklens vogter, kan du takke dit ophold i 'hjertekammeret' for. Her kalder vi dette kammer for 'Det første møde med sjælen's kammer. Men kald du det, hvad du vil. For kun den, der tilfulde accepterer sin ret til at eksistere - på trods af fejl og ufuldkommenheder - kan magte en konfrontation med disse fejl. Konfrontation på et forkert tidspunkt kan føre til tab af forstand på livstid.
Hvad gør vi altså, hvis et ikke i dybden forberedt menneske kræver en eksamen i pyramiderne på linje med alle andre - et krav, vi ikke i det uendelige kan sidde overhørige? Vi må sørge for, at eleven undgår konfrontation med tærsklens vogter, men alligevel oplever at se tilværelsen i et andet perspektiv -oplever, at sjæl og legeme er to.
Og dette kan vi gøre i alle tre pyramider. Også selvom den ikke i sig selv hvilende skulle vælge denne pyramide. For her kan vi bare undlade at lede eleven op fra det underjordiske kammer, og i stedet på dette sted frigøre ham eller hende fra legemet. Eleven bliver så i frigjort tilstand ført gennem pyramidens gange til dette rum eller til et af de nærliggende templer - alt efter omstændighederne. Og når denne elevs eksamen så er overstået, og han igen har taget bolig i sit legeme, påhviler det os at give den nu uddannede præst opgaver, der svarer til hans eller hendes indsigt. Og dette bliver gerne opgaver, der ikke stimulerer denne præsts trang til at flygte fra legemet, men til at lære dette at kende. Lægegerning f.eks.
Min søn - har jeg besvaret dine spørgsmål til din tilfredshed? Spørg kun, thi intet, du begærer at vide, vil blive skjult for dig - forudsat at vi, der er forsamlede her, kan svare - naturligvis. Vi er ikke alvidende på nogen måde, men som du søgende mennesker. Dog har vi gennem vor uddannelse og erfaring - i bl.a. i denne pyramide ganske som du selv - lært et og andet om livet. Men meget er endnu skjult, meget kan kun livet lære os. Vi har alle ugjorte regnskaber med venner og Fjender fra denne og fra tidligere tilværelser, og disse regnskaber kan kun gøres op ved møder med de pågældende. Det siger sig selv, atjeg ikke kan give min broder det tilbage, jeg tog fra ham tidligere - ved at blive klogere i en pyramide. Alle må vi ud i livet, selv de viseste af alle præster."
Jeg kunne sikkert godt blive ved at spørge om forskellige ting af ren nysgerrighed: om hemmeligheden bag det grønne lys f.eks. - om hvordan de åbner og lukker lemme og døre uden reb og kiler, men min lærers sidste tale har fyldt mig til randen med indtryk, der kræver eftertanke og først må bearbejdes. Og i bunden af de afsluttende ord hvilede ligesom en uudtalt opfordring til at lade os sammen vende tilbage til livet derude.
Og jeg føler nu en længsel efter at komme tilbage. Som om den snor, den lysende tråd, der går fra mit hoved tilbage til mit legemes hoved, begynder at trække i mig: den vil hjem.
Nej, jeg har ikke mere at spørge om på nuværende tidspunkt. Jeg går også ud fra, at der vil byde sig andre lejligheder til at få klarhed over det, jeg gerne vil vide.
De forsamlede præster må have læst mine tanker, for da jeg rejser hovedet, er de alle væk. Kun min lærer står tilbage og ser smilende ind i mit tankefulde, men rolige ansigt. Han rækker mig hånden og hjælper mig ned af bordpladen. Sammen går vi tilbage ned mod det rum, hvori mit legeme hviler inden i kisten. Denne gang går vi ikke ad nogen gang eller trappe, men direkte tværs gennem stenmurene, skråt ned til 'Tærsklens kammer'.
Nu står jeg igen i dette rum og betragter indgående det legeme, jeg skal tilbage til. En blanding afmunterhed og medfølelse vokser til et smilende hele, idet jeg for alvor lægger mærke til, hvordan jeg egentlig ser ud: blå mærker, buler og blod over begge øjne, mørke størknede blodstriber ned ad den ene kind - og rifter og skrammer på ben, arme, skuldre og ryg. Og så erjeg så utroligt støvet og beskidt, at der ligger et lysegråt lag over min brune hud.
Så ser jeg til venstre på min lærer, der smilende betragter min konfrontation med ham der i kisten. Vi ser hinanden ind i øjnene, og det pragtfuldt groteske og menneskelige i situationen får os begge til at bryde ud i en høj, uhæmmet, hjertelig latter. Vi ler, så det runger i pyramidens ikke-fysiske rum og haller. Det varer flere minutter, før denne vidunderlige hjertelighed transformeres til varm glæde over at kunne genindtage pladsen i mit 'go'e gamle legeme', der jo ikke er så gammelt endda. I fuld frihed - og med fuld bevidsthed om forskellen i legemets og åndens bevægelsesmuligheder og kræfter - lægger jeg mig tilbage i kisten. Bag mig efterlader jeg min smilende og leende lærer, der som jeg skynder sig tilbage til sit eget legeme, så vi kan mødes i den jordiske verden.
Med en følelse af at vågne op som efter et brat fald i drømme - slårjeg øjnene op i kistens indre. Her er stadig mørkt, men jeg kan høre stemmer. Langsomt bliver kistelåget bevæget til side, idet 4 stærke mænd, som jeg genkender som templets gartnere, igen stiller det op ad muren. Nu er her lys - fakler - Okar bærer den ene, og min kære lærer er netop kommet ind i rummet med en anden. Jeg bliver hjulpet op fra sarkofagen, og det varer et øjeblik, før jeg kan stå sikkert på benene. Den vedvarende hvilen i den samme ubevægelige stilling har gjort mine lemmer lidt stive.
Det er, som om latteren endnu hænger i luften, men ingen ler. Vi ser alvorligt og inderligt på hinanden og påbegynder tilbageturen. Min lærer går forrest med den ene fakkel, så følger jeg og de fire tempeltjenere, og sidst kommer Okar med den anden fakkel. Vi passerer hallen med dommerne, der nu ingenting siger, nu er de kun statuer. Menjeg ser på dem som gamle kendinge -vi har noget sammen, de og jeg.
Videre gennem den gang for enden af hallen, som jeg ikke passerede før - et lille stykke op ad den første skrå gang - og ud i det fri.
Hvilken følelse! Solen er netop ved at gå ned - jeg ser spørgende på Okar, og han nikker: eet døgn. Jeg føler det, som var der gået århundreder.
Luften er frisk og befriende, verden er ny og udfordrende. Jeg føler det, som var jeg blevet født på ny.
For foden af trappen venter de andre præster. De ønsker mig velkommen tilbage og velkommen iblandt dem. I morgen er det min hviledag, men i over-morgen modtager jeg min præstetitel og mit nye navn ved en højtidelig ceremoni i templets have.
Vi passerer sfinksen, og et øjeblik bliver jeg stående, mens et par afpræsterne, der går foran mig, vender sig om og iagttager min reaktion:
Sfinksen stikker sit menneskehoved op af sin dyrekrop. En del af den over-skuer en anden del af den - den skuer fra det jordiske ind i det hinsidige.
Hvor er dette dog et enkelt og alligevel stærkt symbol - tænk, at jeg ikke har forstået det før nu.
Mine præstebrødres smilende blikke fortæller mig, at jeg ikke er alene med min viden, og at jeg heller ikke i fremtiden vil være alene. Glad følger jeg efter dem - glad sætter jeg mine bare fødder skridt for skridt i det varme sand, der smyger sig op mellem mine tæer.
lydfilutdrag;
utdrag fra Martnus-foredrag om bl a fortidens pyramideinnvielser.
Dette over er et utdr fra foredr VEIEN,SANDHEDEN OG LIVET som ligger ute på
adr
http://det-tredie-testamente.dk/web/Forfatteren/Martinus-holder-foredrag.html
boka INNVIELSE av Elisabeth Haich KAN også leses online - norsk oversettelse - side for side - på linken her men ha tolmodighet, for tar ca ett minutt å få opp siden med hele boken som kan leses online, men altså ikke nedlastes.
samtale om boka | (english: INITIATION pdf | german/Deutch here)Rampas innvielse dypt nede i en av Tibets utilgjengelige huler
This information is from an unpublished manuscript by John
Henderson, copyrighted in 2001.
GREAT PYRAMID
'Before describing what the GP is, let us clarify what it is not. It
is not, and never was, a tomb for anyone, nor was iit built by Khufu
or Cheops or any other megalomaniac pharaoh: and it was not
constructed by thousands of slaves or with the use of ramps or
primitive levers, or through any kind of brute force. And it was not
erected in dynastic times about 2500BC as Egyptologists will insist.
It was built over a 100 year period beginning around 10,450 BCE,
under the direction of 'Thoth' a ' demigod' who had an Atlantean
mother and an extraterrestrial father (In later times the memory of
him became folklore and he was 'promoted to Egyptian god of Wisdom'.
(andre kilder- fx Martinus antyder "byggeperioden" fra 80-90tusen år tilbake, mens Pleiadiske SEMJASE setter tiden til før 73500år tilbake -rø kommentar)
Atlantean technology was used, and the application of natural
forces. Blocks of stone were quarried and cut with sound and light
rays, transported and placed by the use of antigravity devices. Some
of these still exist but remain unrecognised by scientists. With the
aid of sound vibration, chanting and singing, stones of any weight
were levitated and could be guided into place by one man. When
completed, the pyramid was covered with smooth, shining white facing
stones and crowned with a pyramidion of gold and oricalchum, an
Atlantean alloy now unknown. The facing stones lasted into the
Muslim era, while the pyramidion disappeared long before when the
pyramid ws deactiviated. The capstone might be rediscovered when
the time is right.
The so called King's chamber and its presently lidless coffer were
used for key esoteric initiations, including the Ceremony of the
little death where the candidate was placed in suspended animation
for 3 days while journeying to far realms in the astral body.
Nothing in the pyramid is without meaning or purpose. For example,
the descending passage to the pit requiring a person to navigate it
in a painful stooped position was for the purpose of removing faults
and negative energies. The rough hewn shelves or beds in teh Pit
were to complete the process and reharmonize the psyche in a humbler
and more open mindset prior to proceding downward to other
initiation chambers. There are 2 hidden entrances from the Pit.
Below still exist the rooms for the trials of courage and faith- one
by faith and one by water and crocodiles, the other by facing
holograms of one's worst fears.
Among the purposes of the GP were these- an initiation centre, a
geodetic marker, the exact centre of the earth's land mass, a body
of instruments critical to knowledge of earth's dimensions and her
relationship in the Solar System, a repository of knowledge, an
astronomical observatory, an energy accumulator, a nuclear power
reactor, a space beacon, an extraterrestrial device, a hiding place
for certain esoteric treasures (no, not gold, silver etc) and part
of the earth surface copy of the Belt of Orion.
There remain hidden chambers in and around the great structure. In
fact, Egyptologists who run things on the Giza plateau know this.
They have secretly tunneled in several places through the walls of
this timeless monument, all the while lying that they were not, they
have their own agenda.
Beside the initiation rooms, underneath there is a passage
connecting to the great tunnel system that criss crosses the world,
and another that leads to the Hall of Records beneath the village of
Giza.There are 3 ofther undiscovered rooms in the pyramid itself.
However, let me make this clear, none of the rooms will be found by
Egyptologists, or opened by force. When the time is right, certain
evolved people who remember their past lives connection will come
together and provide the key."
JH cross references to Thoth, antigravity, Little Death Ceremony,
Tunnels, Hall of records...
om pyramiden og innvielser I oktober 1961 tillot Martinus seg en spennende ferietur sammen med to av sine venner til Egypt, Jordan, Israel, Aten og Roma. Dagen etter at de landet i Kairo, red de på kameler ut til Cheops-pyramiden og gikk inn i Kongekammeret der den enslige granittsarkofagen står. Da Martinus senere i 1963 ble spurt om sarkofagen hadde vært benyttet til kongebegravelser, ga han et meget interessant svar:
Denne lille "avsporingen" langt bakover i Egypts okkulte forhistorie er ikke helt uten et biografisk tilsnitt. Til noen venner i en fortrolig samtale en gang kom Martinus med en "aldri så liten" tilleggsinformasjon, så typisk for ham. Han var selv én av de innvidde personer som hadde kommet til Jorden for å oppføre pyramiden, og det var for 86.000 år siden. Martinus har også fortalt noen fortrolige venner at han kom fra en klode mot Melkeveiens sentrum. "Denne klode har ikke mindre enn to soler, den ene rød og den andre blå, hvilket gir de mest fantastiske fargespill ved solnedgang!" [Sirius er for eksempel ifølge akademisk astrologi en tett dobbeltstjerne 8,6 lysår fra Jorden]
Det akademiske syn er at den store pyramiden ble bygd av farao Khufu (det var grekerne som kalte ham Cheops) for 4.500 år siden, hviler på det aller skjøreste grunnlag. Kilden er noen turistguider som fortalte dette til den omreisende greske geografi- og historieforfatteren Herodotus i år 443 f.Kr. Khufu selv etterlot ingen indikasjoner på å ha bygget dette totalt anonyme monumentet, hvilket jo er meget merkelig hvis det var forfengeligheten hans som sto bak byggets eksistens. Det er mange og sterke argumenter for at den store pyramiden umulig kunne ha blitt bygget av egypterne, eller av andre folkeslag for den saks skyld. Egypt viser stor uvilje til å gjennomføre visse undersøkelser som kan bekrefte at pyramiden tilhører en tidligere æra.
Når det gjelder Martinus’ syn at Khufu-pyramiden en gang i fortiden var skinnende hvit, kunne en alminnelig turistbrosjyre ha fortalt ham det samme. Pyramiden var helt frem til 1356 e. Kr. dekket av glattpolert hvit kalkstein, ca. 115.000 fullkomment slipte kolosser som hver veide ti tonn. Disse steinene var så fulle av mystiske inskripsjoner at de ifølge en historisk kilde kunne ha fyllt mer enn 10.000 skrevne sider. Dette året ble Kairo rammet av et jordskjelv, med den følge at den lokale arabiske sultan beordret å rive ned pyramidens hvite kalksteiner for å bruke dem til bygging av moskéer og borger. Denne plyndringen ikke bare strippet verdens største og tidenes mest okkulte monument for sin strålende skjønnhet, også verdens eldste bibliotek gikk tapt. Araberne nøyde seg ikke med det, de prøvde til og med å rive ned hele pyramiden! Etter å ha fjernet de øverste ti meterne av toppen ga de imidlertid opp.
dette siste fra rkm sept07 |
boka INNVIELSE av Elisabeth Haich KAN også leses online (des.2011) - norsk oversettelse - side for side - på linken her