Karma som naturlov
Set i det lys kan man sige, at karma er
en slags naturlov. Naturlove siger noget i retning af, at en
bestemt aktivitet under bestemte betingelser fører til
bestemte resultater. Forløbet er det samme hver gang - det
er reproducerbart, som man siger. Hvis vi f.eks. holder et
æble i hånden og slipper det, falder det ifølge
tyngdeloven til jorden, medmindre vi indfører en tredje
kraft i systemet ved at sparke til det. Det ophæver
naturligvis ikke tyngdeloven, men ændrer virkningen af den,
så æblet falder til jorden et andet sted.
Karmaloven, der repræsenterer selve
årsag-virkningsprincippet, kan altså siges at være det
overordnede princip bag alle specielle formuleringer af det
- naturlovenes lov. Derfor er karma lovens virkninger lige
så uafvendelige som naturlovenes, men det betyder ikke, at
virkningen kan forudsiges med sikkerhed, for det affiænger
af lovens administration.
Det er der nogle esoterikere, der har
svært ved at forstå, men det er i virkeligheden ikke
karmaloven, der er problemet, men naturlovene og deres
virkninger. Naturlove bestemmer ikke, hvad der sker. De
siger kun, hvad der sker, hvis tingene sættes i gang på en
bestemt måde. De repræsenterer principper, begivenhederne
følger, når de er i gang. Vi får f.eks. at vide, at en
motor yder et bestemt arbejde med en bestemt mængde
brændstof, men det siger jo ikke noget om, hvordan bilen
kører, hvorhen eller hvornår. Den kan køre lige ud ad
landevejen eller den kan køre op eller ned ad bakke. Den
kan køre til Roskilde eller Nakskov, og det kan være på
tirsdag eller fredag.
Derfor kan vi sige, at bestemte årsager
har bestemte karmiske virkninger, men karaktere~ af og
tidspunktet for virkningerne afhænger af lovens
administration - hvilket "gear" den afvikles i.
Karma og evolution
Menneskets tilværelse styres af 3
kræfter: (1) Evolutionsdriften, (2) karmaloven og (3) den
frie vilje. Men evolutionsdriften er overordnet i forhold
til de to andre. Den er udtryk for Logos' hensigt med sit
system og driver udviklingen frem mod et bestemt stade til
en bestemt tid.
Derfor er karma på ingen måde en
afstemning af positivt og negativt i naturen, for da ville
en positiv indsats for evolutionen møde en negativ karmisk
reaktion. Karmaloven støtter den fremadskridende udvikling.
Lidt firkantet kan man sige, at den hele tiden flytter
"ligevægtspunktet" fremad og dermed skaber en
dynamisk ligevægt til evolutionens fordel, i modsætning
til en statisk ligevægt mellem kendte størrelser.
Det enkelte menneskes karma
Den er resultatet af brugen af fri vilje
i fortiden. Vi har alle sammen sat kræfter i gang, som
støtter eller hæmmer evolutionen. Den karmiske virkning af
at samarbejde med evolutionen er øget kraft og mulighed for
samme aktivitet i fremtiden. Den karmiske virkning af at
modarbejde evolutionen er en begrænsning eller standsning
af denne virksomhed. Derfor kunne vi spørge os selv:
"Hvordan samarbejder man med evolutionen?"
Svaret er, at fordi evolutionen altid
vedrører helheden, er samarbejde med evolutionen at arbejde
for helheden, også selvom det kan være på bekostning af
egne interesser. Og samtidig ser vi, at det at modarbejde
evolutionen består i at arbejde til egen fordel på
bekostning af helheden.
Derfor lærer karmaloven os, at
tilværelsen er et stort gruppearbejde, hvor overholdelsen
af visse adfærdsregler er et absolut krav, hvis vi vil leve
lykkeligt og harmonisk. Det betyder, at lykke og harmoni er
resultatet af uselvisk virksomhed, mens egoisme altid fører
til lidelse på længere sigt - i hvert fald ensomhed, der
siges at være den største af alle lidelser. Lidelse er
altså ikke nødvendig for åndelig udvikling. Hvis vi er
uselviske, bliver udviklingen lykkelig og hurtig, og hvis vi
er egoistiske, bliver udviklingen smertefuld og langvarig.
Karma som gæld
Hvis vi forsynder os mod naturens orden,
kan situationen sammenlignes med en gæld. Hvis gælden
f.eks. er på 100 kr. kan den betales på flere måder: en
100-kroneseddel, 5 20-kronestykker eller en pose med
småpenge. Det samme kan siges om en karmisk "gæld".
Den kan betales tilbage med et kraftigt slag, dvs. død
eller invaliditet, en række mindre slag som f.eks. anfald
af en kronisk sygdom, eller en strøm af mindre
irritationsmomenter.
Hvis vi forsinker eller fremskynder et
andet menneskes udvikling betydeligt, må vi møde dette
menneske igen for at "betale" til eller modtage
"betaling" fra vedkommende. Hvis vi f.eks. har
slået en mand ihjel, er der forskellige muligheder: Vi kan
selv blive slået ihjel af ham i en senere inkarnation, men
det er ikke nogen særlig god løsning, fordi den kan føre
til en evig gengældelse - den såkaldte "blodhævn".
Vi kan også redde ham på bekostning af vores eget liv. Det
er en bedre løsning, hvis vi ellers
ikke udretter noget særligt for
evolutionen og ikke har en familie, der kommer til at
undgælde for det. Men hvis vi har påtaget os en aktivitet,
der helt klart er til gavn for evolutionen, såsom at
arbejde for Amnesty International eller noget tilsvarende,
vil det være en bedre løsning at yde ham en langvarig og
tålmodig tjeneste, som f.eks. at passe ham i årevis, hvis
han bliver alvorligt syg. For da kan vi fortsætte med vores
konstruktive aktivitet og samtidig afvikle den karmiske
gæld.
Mindre karmiske gældsposter overgår til
et generelt fond og bliver afviklet på en upersonlig måde.
Hvis vi f.eks. kniber sidemanden i skolen, behøver vi ikke
møde ham igen i en anden inkarnation for at blive knebet af
ham. Pludselig er der en tyk dame, som træder os over
tæerne i bussen, og så er det overstået
- uden at vi har nogen anelse om, at det
var udligningen af knibenet i skolen. Alle begår hele tiden
en lang række små velgerninger eller uretfærdigheder, og
de går alle sammen ind i den generelle fond og bruges til
at udligne hinanden med.
Der er altså en generel fleksibilitet i
afviklingen af karma, men i særligt alvorlige tilfælde kan
bestemte handlinger have ganske bestemte virkninger. F.eks.
er den karmiske virkning af tortur eller anden form for
grusomhed ofte et kronisk handicap eller invaliditet i en
senere inkarnation. Ofre for brand er ofte folk, som
brændte andre på bålet under middelalderens inkvisition.
Personlig karma
I forbindelse med den personlige karma
skal vi være opmærksomme på, at de karmiske virkninger er
på samme plan som årsagerne. Det betyder, at den karmiske
virkning af tanker er på mentalplanet, virkningen af
følelser på astralplanet og virkningen af fysiske
handlinger på det fysiske plan.
Derfor er vi ikke kun ansvarlige for
vores handlinger, men også for vores indre tilstande i den
udstrækning, de påvirker andre mennesker. Det kan skræmme
nogle mennesker væk fra den esoteriske lære, fordi det
viser, hvilken kolossal indsats det i virkeligheden kræver
at tage læren alvorligt hele vejen igennem. Men her gælder
det om at være pragmatisk og ikke påtage sig mere, end
hvad der er praktisk gennemførligt. Det er først på de
sidste trin af den åndelige udviklingsvej, at
ansvarligheden for indre tilstande bliver et problem. Vi kan
sagtens tage den esoteriske lære alvorligt, og samtidig
trække bestemte grænser for vores indsats.
Det er vigtigt at være realistisk og
have en sund erkendelse af egne styrker og svagheder. Det er
i sig selv et stort skridt fremad i karakterudviklingen, for
hvis man lover sig selv og andre for meget, går man fra
nederlag til nederlag, og det kan give selv-tilliden et
alvorligt knæk. Men naturligvis skal man heller ikke love
for lidt, for viden giver ansvar, hvad enten man kan lide
det eller ej.
Mental og astral karma
De indre verdeners karma bestemmes af 2
faktorer: (1) Tanker og følelser om andre mennesker, og (2)
den mentale permanente enhed og det astrale permanente atom.
Dem vil vi se på hver for sig:
Tanker og følelser om andre mennesker
skaber karmiske bånd til dem på godt og ondt, fordi det
indebærer, at vi bygger tanke-former om dem og sender dem
over i deres indre legemer, hvor de prøver at få sig
gentaget - sådan som vi tidligere har været inde på. Det
kræver kontakt med dem i senere liv; og det betyder, at
disse tanker og følelser sætter deres præg på de
menneskelige omgivelser i en senere inkarnation, fordi de
pågældende mennesker er til stede. Ofte vil kontakten med
dem vise sig som uforklarlige sym- eller antipatier, der
dukker op hos begge parter ved det første møde. (ofte
forelskelse, rø-anm)
Den mentale permanente enhed og det
astrale permanente atom registrerer, som vi har set, den
nøjagtige stofsammensætning i de to legemer. Hvis vi har
en svaghed som f.eks. stolthed, betyder det, at vi har en
bestemt mængde orange substans i det astrale og mentale
legeme. Denne mængde og frekvens er registreret af de
permanente enheder, og ved næste inkarnation tiltrækkes og
indbygges nøjagtigt den samme mængde stof med nøjagtig
samme frekvens i de nye legemer på den måde, vi har
beskrevet i kapitlet Fødsel og død.
Den karmiske virkning af karakterbristen
stolthed er altså bygningen af et nyt mental- og
astrallegeme med nøjagtig samme tendens til at føle
stolthed som i forrige inkarnation. At tænke og føle på
samme måde vil være vejen med mindst modstand - som man
siger med esoterisk sprogbrug - og det indebærer, at man
når som helst kan begynde at forberede sin næste
inkarnation ved at bearbejde de karaktertræk, man ikke så
gerne vil have med sig.
Fysisk-æterisk karma
Denne karma bestemmes af det fysiske
permanente atom efter samme princip som gjaldt i forbindelse
med det astrale og mentale legeme. Der bygges simpelthen et
nyt æterlegeme med nøjagtig samme struktur og
sammensætning som i forrige inkarnation, og da vil
fremkaldelsen af de samme egenskaber være vejen med mindst
modstand.
Lad os sige, at vi i en inkarnation
f.eks. dyrker en bestemt meditationsform. Vi mediterer på
centrene, fordi nogen har fortalt os, at vi kan blive
clairvoyante på den måde. Dermed sender vi energi til de
pågældende centre, for energi følger tanken. Resultatet
er, at vi nedbryder vævene mellem de æteriske og astrale
chakraer, så astrale impulser strømmer uhindret ind i
nervesystemerne og gør os mere eller mindre vanvittige.
Denne svækkelse af æterlegemet registreres trofast af det
fysiske permanente atom, med det resultat, at vi i næste
inkarnation bygger et nyt æterlegeme med samme svaghed. Nu
behøver vi blot meditere én eller to gange på centrene
for at bryde igennem vævene igen, så vi hører stemmer og
ser syner og bliver stemplet som vanvittige af
lægevidenskaben.
Derfor skal vi være forsigtige med
meditationsformer, der sigter på at manipulere vores
psykiske konstitution, dvs. centre, chakraer, kirtler,
nervebaner eller andre strukturer. Vi kender som regel ikke
vores karmiske status, og vores lyst til at begynde på
sådan en meditation kan netop skyldes, at vi har prøvet
det før. Det klogeste er altid at vælge mentale
meditationer, der arbejder med abstrakte visualiseringer og
sædtanker.
Handlingernes karma
Disse præger de ikke-menneskelige
omgivelser, for gode gerninger giver gode fysiske
betingelser helt uafhængigt af motiveringen, som er astral.
Lad os forestille os en mand, som skænker en by et
hospital. Denne fysiske handling giver ham en god fysisk
karma. Hvis han har et uselvisk motiv høster han desuden en
god karma på det astrale karakterområde, men hvis motivet
er egoistisk, fødes han med den samme stolthed og
forfængelighed i sin karakter.
Her skal vi være opmærksomme på, at
megen karma ikke skyldes hændelser i tidligere liv, men
simpelthen er udtryk for uopmærksomhed i det nuværende
liv. Denne del af karma udgør i virkeligheden op imod 9/10
af alle lidelser og problemer, og derfor er det klogt altid
at analysere situationen nøje, før man afgør den karmiske
status i en situation.
Karma og begær
Det bindende element i karma er begær.
Vores handlinger motiveres som regel altid af begær. Vi
udfører dem ikke for deres egen, men for frugternes skyld.
Vi arbejder ikke, fordi vi har lyst til at grave, bygge,
producere eller skrive på computer. Vi arbejder for at
tjene penge og i mange tilfælde også for at gøre karriere
og få en betydningsfuld position i samfundet.
Når det er sagt, må vi også gøre os
klart, at begær er helt uundværlige som drivkraft de
første 2/3 af evolutionen. De får os til at overvinde
frygt og dovenskab. F.eks. har begær efter mad, dvs. sult,
udviklet styrke, behændighed og list hos os, begær efter
bekvemmelighed har udviklet opfindsomhed og teknologi, mens
begær efter at være vellidt har udviklet venlighed og
hjælpsomhed.
Men vi ser, at det første skridt mod en
befrielse for den personlige karma er at give afkald på
handlingernes frugter. Det er imidlertid ikke så let, som
man tror, for mange gange flytter den personlige motivering
bare dybere ind i bevidsthedens lag, så den er sværere at
få øje på. Lad os sige, at vi f.eks. hjælper en gammel
dame over gaden. En umiddelbar gevinst ville være at bede
hende om 20 kr. for ulejligheden, men det gør vi
naturligvis ikke. Har vi så givet afkald på frugterne af
handlingen? Ikke nødvendigvis, for det kan være, at
handlingen giver os en følelse af at være et godt og
kærligt menneske, og at det primært er for at opleve denne
følelse, vi tilbyder vores tjeneste. Vi udfører med andre
ord ikke handlingen for damens skyld, men for vores egen
skyld - hun er blot et redskab, vi bruger til at styrke
selvfølelsen.
Vi må altså passe på, at stolthed og
åndelig aspiration ikke bliver vores primære drivkraft til
at udføre tjenestearbejde. Vi kan naturligvis aldrig se os
helt fri for denne type motivering, men det er klogt at
være opmærksom på den og studere den - uden naturligvis
at blive sygeligt selvoptagede. Det vil hjælpe os med at
udvikle en emotionel neutralitet og upersonlighed, hvor vi
hverken er for eller imod frugterne af vores handlinger.
Får vi penge for vores ulejlighed, er det fint, for vi skal
da, ligesom alle andre mennesker, bruge penge. Får vi ingen
penge for tjeneste-arbejdet, er det også fint, for vi kan
da sagtens arbejde gratis, når der nu ikke er nogen penge i
arbejdet.
Slutning
Vi har set, at den personlige karma har
relation til stoffet i det mentale, astrale og fysiske
legeme samt fysiske handlinger. Når man begynder på den
systematiske åndelige udvikling, den esoteriske lære
tilbyder alle, som måtte være interesserede i det, lærer
man nogle metoder at kende, der virker med usvigelig
sikkerhed, fordi de er blevet afprøvet gennem årmillioner
af alle dem, der har gået vejen før os og på nuværende
tidspunkt har nået målet - mesterskabet.
Disse metoder vil være centrale i næste
bind af vores bog
- Esoterisk psykologi - men vi kan
allerede her i den nuværende sammenhæng give en antydning
af principperne bag dem:
Stoffet i personlighedens legemer
udskiftes gennem karakterudvikling, motivbehandling og
tjeneste. Den nye status registreres af de permanente
enheder, der sørger for, at virkningen overføres til
næste inkarnation. Når der er tale om rene
karakteregenskaber, er der en ubrudt kontinuitet gennem
inkarnationerne. Der er altså ingen afbrydelser i det
karmiske forløb, sådan som der er, når der er relationer
til andre mennesker involveret.
Handlingernes karma kan i nogle tilfælde
afvikles ved, at disciplen ser tilbage på tidligere liv for
at finde ud af, om de involverede personer er inkarnerede
på indeværende tidspunkt. Hvis de er, opsøger man dem og
stiller sig til rådighed. Det må naturligvis komme fra
hjertet og ikke være en manipulation af karmiske
omstændigheder, men på det tidspunkt i udviklingen vil
disciplen have de nødvendige hjertekvaliteter til at bruge
denne metode.
Men for de fleste menneskers vedkommende
er den personlige karma noget, de må gennemleve med så
stor forståelse og indsigt som muligt. For karma er, som vi
har set, en læremester, der viser os evolutionens love,
når vi ikke selv kan få øje på dem. Og vi må altid
være opmærksomme på, at ligegyldigt hvor hård, vores
skæbne synes at være, er det noget, vores sjæl har lagt
op til. Derfor er det aldrig mere, end vi kan bære, for
hvis vi bukkede under, ville karma jo ikke være nogen
læremester! Det kan være, at vi er nødt til at stå på
tæer for at leve op til kravene, men gør vi det, er
resultatet sikkert, og vi lærer den nødvendige lektie. Selvmord
er aldrig løsningen - ingen inkarnerer for at tage deres
eget liv, og hvis de bliver fristet til det, er det, fordi
lektien består i at modstå fristelsen. Måske har de taget
deres eget liv i en tidligere inkarnation og skal nu lære
at bære deres byrde med et smil.
BOKEN/-ene, ANBEFALES SOM EN REN "BIBEL"
I ÅNDSVITENSKAP!