Fra MARTINUS' BOK
"REINKARNASJONSPRINSIPPET"
- delen "UNATURLIG TRETTHET"
fra side 56 i utgaven fra 1969
(bok nr 16 i Martinus' småbokserie)
Mentale konflikter
og selvsuggestion
Medens det primitive fortidsmenneske hovedsageligt handlede per instinkt og ingen spekulationer eller skrupler havde angående retfærdigheden, idet det faktisk var en uskrevet lov ligesom hos dyrene, at retfærdigheden var på den parts side, som kunne udslette eller myrde modparten, har det moderne menneske ikke denne robusthed. Dets instinkt animerer det godt nok til at ønske ulykke over modparten, men en begyndende humanistisk følelse virker nu ind i væsenets udvidede tænkeevne og skaber her tankearter, der går i retning af at forsvare modparten. Væsenets instinkt og følelse kommer således her i konflikt med hinanden. Men denne konflikt bringer hurtigt vedkommende menneskes udvidéde tænke- eller spekulationsevne i funktion.
Og nu begynder en spekulation, der meget ofte er langvarig. Hvis væsenets instinkt er dominerende eller har overtaget over følelsen, vil det diktere væsenets intelligens og dermed dets spekulation i instinktets favør. Da instinktet er sædet for fortidens vaner og tilbøjeligheder, hvilket vil sige den førnævnte uskrevne lov, hvor retfærdigheden er på den parts side, som kan udslette eller undertvinge modparten, bringer det væsenet til med dets intelligens at skabe de mest geniale tankebilleder, igennem hvilke det ser sig selv som totalt uskyldig eller som hundrede procent martyr.
Igennem den samme af instinktet førte tankespekulation ser det i værste tilfælde modparten som den mest infame skurk, der bør generes og bekæmpes med alle til rådighed stående midler. Om anklagematerialet eller begrundelsen for denne forfølgelse er baseret på kendsgerninger, har ingen betydning for den anklagende part. Den har for længst suggereret sig selv til at tro på sine egne af dets instinkt og intelligens skabte tankebilleder som urokkelig virkelighed. Det ønsker i værste tilfælde død og undergang over modparten. Og vi har her mødt vikingen, neandertalmanden eller naturmennesket i det tyvende århundredes moderne menneske.
8. KAPITEL
Selvmedlidenhedens eller
,,martyriets" tunge byrde
Men således at bære vildmennesket og dets uskrevne love i sit hjerte og i sin hjerne og lade det være medbestemmende i sin væremåde, er en byrde, som det tyvende århundredes moderne menneske ikke kan bære uden mentalt og viljemæssigt at forløfte sig. Det er bogstavelig talt den byrde, der skaper det samme væsens unaturlige træthed. Det slæber sig ofte til døde på denne byrde. Grundet på den tidligere nævnte store udvidede tænkeevne, som det ifølge en anden væsenstilstand i dets indre er kommet i besiddelse af, kan denne fra fortiden nedarvede vildmandsnatur bringe det ind i en overdimensioneret spekulation. Denne spekulation er identisk med alle de tankearter, der giver sig udslag i vrede, had og forfølgelsestendens over for mennesker, man mener er ens "onde ånd" eller årsagen til ens ulykkelige skæbne.
Denne spekulation sætter mennesket på grund af urmenneskelige instinkter og moderne intelligens i gang for derved at hævde over for sig selv og andre, hvor uskyldig og ren det selv er i konflikten med den eller den næste. Og når spekulationen er lykkedes, således at dens ophav fuldt ud har suggereret sig selv til at se uskyldsrenhed i sit eget væsen, så begynder for alvor nedbrydningen af dets egne kræfter. Det bliver nu ikke alene mere bitter på objektet for dets vrede, hvad der giver det en meget stor forøgelse af nervespænding, men det bliver også deprimeret, fordi det nu på grund af selvsuggestionen kun kan se hele situationen som et martyrium.
Det kommer derved til at lide af en alt for stor medynk med sig selv. Bitterhed og vrede imod et andet menneske og medynk med sig selv er nu blevet ligesom to store arbejdsfelter i dets daglige liv, der i større eller mindre grad optager dets tankefunktion. Et sådant menneske forhindrer sig selv i at blive glad, fordi dets indbildte martyrium nu holder dets normale sindsligevægt borte fra dets mentalitet.
9. KAPITEL
Selvtyranniets virkninger
Martyrium og glæde kan lige så lidt forenes som olie og vand. Og hertil kommer sa vreden og bitterheden imod det andet menneske, der hele tiden holder det i en oppositions - spekulationstilstand. Men vrede og bitterhed kan ligeledes umuligt forenes med normal livsglæde. Og da den absolutte sundheds vedligeholdelse både i sjæl og legeme umuligt kan befordres på anden måde end netop ved normal livsglæde, ser vi her, hvorledes et sådant menneske nu i virkeligheden om end ubevidst tyranniserer sig selv ved at holde vredes og martyriumstanker ved lige.
Da alle tanker er en strålekraft, der ikke blot gennem strømmer og ledes gennem hjernen, men også gennemstrømmer atom- eller mikrostrukturen både i blodet, muskulaturen og nerverne, bliver det ikke lige meget (betyr her "ikke uvesentlig" R.Ø.anm.) , hvilke tankearter der således går gennem organismens mikroliv og organer. Da glædestanker udgør den normale livskraft i den animalske organismestruktur, bliver denne livskraft altså beskadiget i samme grad, som mennesket er fyldt med vredes-, depressions og martyriumstanker. Og når livskraften er beskadiget, vil det igen betyde, at den ikke har tilstrækkelig kapacitet til at befordre den normale livsfunktion, der udelukkende skal give sig udslag i en permanent livsglæde. Og dette, at man ikke har kræfter til at befordre den normale, daglige livsfunktion, kan kun fornemmes som ,,træthed". Træthed er udelukkende symptom på livskraftmangel.
Årsagen til menneskenes unaturlige træthed er således, at det ikke mere er et fortidsmenneske i renkultur. Dets udvikling igennem tiderne har ført med sig, at det ikke kan tåle at leve efter fortids- eller vildmenneskets uskrevne love, der udelukkende koncentrerer sig i magtmoralens:
,,Øje for øje og tand for tand". Dets nerver kan simpelt hen ikke blive ved med at tåle at gennemstrømmes af den dyriske mentalitet, der også kan udtrykkes i begrebet ,,enhver er sig selv nærmest". Dertil er det blevet for meget "menneske". Men ikke desto mindre er det således i dag, at tusinder og atter tusinder af mennesker i en vældig grad i deres daglige tankefunktion befordrer vredes- og depressionstanker samlet i en martyriumsfornemmelse, der holder al livsglæde og dermed den normale livskraft borte både fra sjæl og legeme. Og vi er her ved alle sygdommes og mørke skæbners inderste årsag.
(Det understrekete og det i kursiv er markert av R.Ø. og txt er scannet)
Boken som dette et hentet fra er et utdrag og kan i Norge kjøpes fra: Scanalka, box 24, 2716 HARESTUA - tlf 61323131 eller direkte fra MARTINUS INSTITUT, mariendalsvej 96, 2000 FREDRIKSBERG, TLF. DK 38346280. Prisen er ca. kr 100.
ELLER FRA: BORGENS FORLAG, valbygårdsvej 33, dk-2500 VALBY, TLF DK 36462100
BILDET OVER: Hele kroppen er et GIGANTISK mikrokosmisk system av atomare partikler som får mental kraft gjennom våre tanker og gjennom den føde vi inntar. Selve NÆRINGEN i føden er den LIVSKRAFT ELLER ÅNDSKRAFT som den inneholder jmfr. Martinus. Ved disharmoniske og selvsentrerte tanker vil vi ikke tilføre kroppen tilstrekkelig og riktig mental livskraft - og sykdommer oppstår. Sett fra mikrokosmos er kroppen utgjørende en tilsvarende "stjernehimmel" som vi ser ute en stjerneklar aften. (Bildet er laget av RUNE Ø. etter de ideer som Martinus beskriver i flere bøker.)
Vi sleper rundt på en masse selviske, negative tanker og tankemønstre som vi har "innprogrammert (i dette og særlig i tidligere liv) - i bevisstheten - og som ganske automatisk virker i gitte situasjoner. Dette blir en ganske enorm byrde å trekke rundt med - og de skaper da også naturlig nok nedsatt livslyst og depresjoner. I tillegg kommer de sykdommer som oppstår som resultat av slike tanker. Det tar tid å bygge ned slike programmeringer - med bønn kan være til stor hjelp i denne kamp mot ens egne "gamle" programmeringer. Bildet er tegnet av Mogens Møller.
altså: DISHARMONI =SYKDOM
LINK TIL ARTIKKEL OM SYKDOM OG TANKEKRAFT
disharmoni i vår kropp - vår mikrogalakse - skaper sykdommer.
disharmoni kommer fra krigerske tanker=selviske tanker
dette lager ubalanse blant kroppens mange "soler og planeter" som kommer ut av sine baner og skaper kaos.
sykdom er derved manglende "styring" av kroppens "kloder".
MEN: selviske tanker stammer fra selvoppholdelsesdriften eller overlevelses-instinktet.
"konkuranse" er kampen om materien og bringer med seg dyriske tankearter som prestisje, stolthet og selvgodhet.
konkuranse=selviske tanker, som tilslutt ender med alles krig mot alle - som blir en SYKDOM i samfunnslegemet.
Det vil igjen si: selvisk tenkning=selvisk- eller jeg-orientert (-høyre-) politikk lammer til sist samfunnet i "selvfokusering".
dette stadium er vi nå inne i -MEN DET ER HELDIGVIS FORBIGÅDENE - det er et midlertidig stadium som er utviklingsmessig betinget - de "siste" rester av dyrerikets overlevelseskamp....
