Så vel Martinus som utenomjordiske kilder vektlegger solens elektriske (=livskrefter) betydning og det er flere vitenskapsfolk som forstår dette med solens magnetiske natur nå vedr SOLEN og solflekkene jf. Martinus |
||
video som antyder et nytt bilde av solen- ikke som en kontinuerlig hydrogenbombe - men en energikilde av "elektrisk opphav"...se video under:
Scaning fra s.30&31 i DetEvigeVerdensbillede del 5 om forhold på solen: ...afhænger af, om de fysiske betingelser på de andre kloder er af samme slags. De kan være længere tilbage i udvikling end jordkloden, og de kan være længere fremme. Det er ikke noget, der forandrer princippet. For at livet kan eksistere på det materielle plan, må der være et center, fra hvilket energierne kan bringes ind fra det åndelige plan. Dette center for tankeenergi i form af en sol eller et atom kan sende bevidsthedsenergi ind på det materielle plan og holde det i live. Igennem solen får vi altså ikke blot fysisk solskin og varme, men igennem solen kommer der også en umådelig mængde elektriske kræfter og kosmiske stråler, som er bevidsthedsenergi eller tankeenergi. Det er disse energier, som ligger bag ved de fysiske udfoldelser, som former tingene, som ligger bag planerne, og som har betinget, at vi har fået den form, vi har. Solen er en umådelig kraftkilde med gigantiske kræfter. Der er en vældig virksomhed på solen med atomsprængininger. Atomer sprænges og opbygges igen og igen i et vældigt kredsløb. Fra jorden kan vi se solpletter, der er så store, at der med lethed kan forsvinde 2:3 jordkloder ned i en sådan plet -så gigantisk stor er solen. Det ser ud som om solpletterne er sorte, men det er de i virkeligheden ikke. Det skyldes, at der omkring solen ligger en vældigt lysende atmosfære, og når de elektriske storme slår hul på denne atmosfære, ser de underliggende lag ud, som om de var mørke i forhold til det ydre lysende lag. Sådanne storme eller voldsomme kraftudløsninger virker med det samme ind på jorden.
I solpletterne og solens lysende atmosfære er der voldsomme elektriske storme. Solen udsender et væld af elektriske og andre kræfter og holder derved et vist område af universet i live, det vil sige planeterne i dens system. De uroligheder, der i form af elektriske og magnetiske storme kan mærkes på jorden, viser, at der går kræfter igennem verdensrummet. Sådanne storme udløses tit, og disse elektriske kræfter, der i virkeligheden er udtryk for tankekraft, kan registreres på jorden. De er med til at udløse vulkanske kræfter, der således ikke altid skyldes presset fra jordens glødende indre. Der er ganske vist et vældigt pres nedefra, men uroen kommer ofte fra elektriske udladninger, der er udtryk for makrokosmiske tankekræfter. Det, vi ser som nordlys, skyldes en udløsning af mere rolige eller normale kræfter. Ved begge poler forekommer et sådant polarlys. Det er meget ejendommeligt at se polarlyset, når det fuldstændigt ser ud som et tæppe med de skønneste farver. Men det viser, at jorden er omgivet af vældige elektriske kræfter, som udløses fra solen. Imellem solen og jorden er der altså en forbindelse, som ligger hinsides den synlige verden. Af og til kommer disse elektriske kræfter til syne ved særlige udløsninger, men normalt er de ikke synlige, når de går igennem verdensrummet. Verdensrummet er altså opladet af vældige magnetiske baner, igennem hvilke kræfterne udløses. Det er nødvendigt, at vi får klarhed over dette, for det giver os en viden om vor egen situation. I solsystemet ser vi blot en organisme i forstørret målestok, hvor vi ser spillet imellem atomet og dets elektroner i makrokosmisk tilstand. Det er kun til for at give liv og ikke for noget som helst andet. At vi nede i atomverdenen ikke kan se det med vore fysiske sanser, forandrer ikke princippet. Menneskene vokser frem til med deres kosmiske indsigt at kunne se livet i de elektriske kræfter imellem atomet og elektronerne; det er bevidsthedskraft ligesom imellem solen og planeterne. Således er verdensaltet altså besjælet, og derfor er det rigtigt, når der i Bibelen står, at Guds ånd svævede over vandene. Guds ånd er jo Guds bevidsthed, der svævede over vandene, og vandene er jo udtryk for partiklerne, solene og mælkevejene. På samme måde svæver vor ånd eller bevidsthed i tomrummet imellem atomerne i vor organisme. Kursusforedrag 5-1, 01.12.1955
49.3 Vi ser nu her et atomsystem, men det kan akkurat lige så godt være et solsystem. Solen er et kraftcenter, omkring hvilket kræfterne stråler ud og beliver planeterne. Vi ved jo, at vi er vældigt afhængige af solen. Min tale og Deres lytten, Deres øjne og mine øjne, vor fordøjelse, alt, hvad der røres i os, er i dette øjeblik afhængig af solen. Hvis der skete noget med solen, så var vi også færdige, fysisk set. Det er så nøje forbundet, vi får kraften fra solen, og planeterne får kraften fra solene. Solene får kraften fra den åndelige verden, tankeverdenen, bevidsthedsverdenen. "Guds ånd svævede over vandene". Kan man se det tydeligere noget sted? Guds ånd er jo bevidsthed, bevidstheden er tomrummet, og tomrummet er jo stråler, kosmiske stråler. Kosmiske stråler er kraft, som bliver omdannet igennem solene, og som bliver omdannet igennem atomerne. Uanset om vi kalder det atomer og elektroner nede i vor egen organisme, eller vi siger, at det er sole og kloder, så er det samme princip. Der kan være nogen forskel i ydre foreteelser, men grundprincippet er det samme. Målet er det samme. Kursusforedrag 5-2, 08.12.1955
49.4 Symbolet viser et system med sole og planeter nede i vor organisme, som består af forskellige materier, der alle sammen fremtræder i stjernetågeform. Disse stjernetåger er ikke på det fysiske plan. På en måde er de nok fysiske, for det fysiske fortsætter jo i uendelighed, det vil aldrig komme til en ende. Men det ligger fuldstændigt uden for det, vi kan opleve. Vi kan kun opleve virkningerne af disse ting. Stjernetågerne på symbolet er så at sige gået over til at være "åndelig materie". Denne materie er den første grad eller den groveste grad af "åndelig materie", fordi væsenerne her er fysiske, de er ikke diskarnerede. Man må huske på, at den virkelige "åndelige materie" består af diskarnerede væsener. I princippet viser symbolet inkarnerede væsener, altså væsener med fysiske kroppe. Den virkelige åndelige materie, som vi bruger til vor tanke, til at tænke med og til at forme ideer med osv., består af diskarnerede væsener. De har ikke en fysisk krop, de er på det åndelige plan. Det er disse diskarnerede væsener, der er materiale for vor tanke. Forts.
** |