FYSISK-JORDISKE STEDER MED FORBINDELSE TIL DE OVER/FIN-FYSISKE PLAN
(merk at bildene her kun er av illustasjonsmessig art og er ikke knyttet til PBJ eller M.)
Her følger utdrag fra en samtale mellom Martinus og hans mangeårige medarbeider - Per Bruus Jensen (forfatter av flere bøker ut fra Martinus kosmologi). Denne samtale fant sted under en utflukt til naturparken "Dyrehaven" ved København en sommerdag i 1960. Utdraget er tatt fra kvartalstidsskriftet Den Ny VerdensIMPULS nr 1/99. Vi går inn i samtalen der Per uttrykker at han føler en helt spesiell atmosfære på dette natursted som de besøker:
"Det er meget sjovt, at du siger det" svarede Martinus, "for det var netop dette, jeg ville tale med dig om. Du husker, at jeg ved middagsbordet lovede at vise dig noget interessant, og det er netop dette sted. For her ligger der nemlig en stor åndelig by med mange mennesker og mange skoler og læreanstalter, og det er udstrålingen fra alt dette, der lader sig fornemme som stedets særlige atmosfære. Den så at sige forplanter sig fra det åndelige til det fysiske plan og giver som sagt anledning til fornemmelsen af noget særligt rent og ophøjet, man ikke møder ret mange andre steder.
Dog - Klint og hele Lumsås-regionen har lidt af det samme, men dér skyldes det især, at stedet fra gammel tid har været viet til gudsdyrkelse og offerkult, medens det altså her skyldes indstrålingen fra den åndelige by og dens institutioner. Det drejer sig nemlig om skoler og læreanstalter, hvor mennesker blandt andet uddannes i at tjene som skytsengle i forhold til mennesker - og for øvrigt også dyr og planter - på det fysiske plan. Dette er nemlig ikke noget, man bare lige kan gå til.
Heller ikke selv om den gode og oprigtige vilje aldrig så meget er til stede. Man skal kende lovene, der gælder, samt kende de forskellige 'teknikker, der kan blive brug for. Og man skal kunne 'se' hvor og hvor meget, man i de enkelte tilfælde må hjælpe af hensyn til skæbne-loven, som der jo også skal tages hensyn til. Og frem for alt skal man lære, hvordan man i tvivlstilfælde sætter sig i forbindelse med det broderskab af mere erfarne væsener, der fører deres normaltilværelse på højere tilværelsesplaner, som set i forhold til den fysiske verden er på større 'afstand' end de planer, som skytsenglene direkte virker på. Men der er mere i det end det, for de vordende skytsengle lærer også, hvorledes de skal hjælpe mennesker og dyr, der nyligt er afgået ved døden på det fysiske plan og mere eller mindre er i vildrede med sig selv i den nye verden, de er trådt ind i, og som - uanset dette - under alle omstændigheder skal modtages på en passende måde.
For det ér jo en helt anden verden, behersket af helt andre love og principper end den fysiske, og at formidle en forståelse af dette er derfor også en opgave for de såkaldte skytsengle. Og dertil kommer så endelig dette at hjælpe væsener, der af den ene eller den anden grund er i direkte vanskeligheder, fordi de under indtryk af enten fordomme, negative bevidsthedstilstande eller voldsomme dødsårsager lukker sig inde i selv-skabte mentale fængsler, bestående af deres egne tanker og følelser. Og det gælder ikke kun mennesker, men også for en stor del dyr. Ikke mindst vore slagtedyr, men også dyr, der har været udsat for vivisektion og anden overlast.
At tjene som skytsengel er altså en opgave med mange facetter, og der er derfor også meget at lære. Og vel at mærke ikke kun rent teknisk, men også følelsesmæssigt, fordi det er en verden, hvor man direkte kan udveksle følelser med hinanden. Både m.h.t. at modtage følelsesindtryk fra andre, og hvad angår dette selv at overføre personlige følelser til andre. Netop denne mulighed er faktisk skytsenglenes vigtigste 'redskab', når de på det åndelige plan skal hjælpe andre væsener, og det hvad enten det drejer sig om mennesker eller dyr. Den afgørende kontakt skabes på et rent følelsesmæssigt plan, og det er med udgangspunkt i dette, der yderligere kan sættes ind, alt efter situationens natur og karakter".
"Det vil altså sige, at man godt kan lære noget på det åndelige plan", indskyder jeg (altså PBJ), "for ellers er der jo ingen mening i at tale om skoler og læreanstalter...
"Selvfølgelig kan man lære noget", svarede Martinus. "Hvis man kan opleve, og huske det man oplever, og dertil har en vis intelligens at sortere og kombinere erfaringerne med, så kan man også lære noget. Og det gælder da ikke mindst for et væsen som mennesket, der - modsat planten og dyret - er blevet bevidst om sig selv og sin egen tænkning. Men man kan ikke lære mere, end man er udviklet til at forstå. Og man kan først og fremmest ikke vokse i moral på det åndelige plan. Det er noget, der må ske på det fysiske plan med dets mange muligheder for lidelseserfaringer, og dertil er personlig udvikling både intellektuelt og moralsk (overordnet set) et spørgsmål om organisk vækst. Og denne tager moderenergien og evighedslegemet sig af, fuldstændigt automatisk", sluttede Martinus.
"Men hvordan kan man overhovedet tale om, at der ligger en åndelig by på netop Eremitagesletten"? vil jeg vide. "Jeg troede, at den åndelige verden var en verden af stråler og bølger, der mere eller mindre eksisterer uden for tid og rum, og så lyder det jo mærkeligt, at denne by alligevel knytter sig til tid og rum på den måde, at den lige netop ligger her på dette sted".
"Jamen, det er da også helt rigtigt", svarer Martinus. Den åndelige verden er uden for tid og rum, og den er samtidig indrettet på en sådan måde, at alting faktisk ér alle steder, nemlig som bølgelængder og tilstande, der slet ikke tager plads. Men netop fordi dette er tilfældet, kan den også for-binde sig med den fysiske verden efter et slags bølgelængdeprincip. Hvis ikke dette var tilfældet, ville de åndelige skytsengle jo heller ikke kunne 'holde øje' med eller i praksis hjælpe de væsener på det fysiske plan, som det netop er deres opgave at bistå og beskytte, eller være til stede på rette sted, når døden rammer et væsen på det fysiske plan, og der skal tages imod det på det åndelige. Og det er noget lignende, der gør sig gældende med den åndelige by, jeg taler om.
Takket være den særlige natur, der rent fysisk råder på sletten her, og som gennem århundreder har været kendetegnet ved et næsten totalt fravær af mennesker, repræsenterer den et sæt bølgelængder, som den åndelige by på særlig ideel måde kan forbinde sig med og forstærke. Man har for øvrigt i endnu højere grad noget lignende visse steder på Island, hvor indstrålingen fra den åndelige verden kan blive så stærk, at de åndelige væsener ligefrem - uden selv at vide af det - materialiserer sig og bliver synlige for mennesker i den fysiske verden; ja endog kan deltage i deres daglige gøren og laden, for eksempel stakke hø. Man kalder dem 'huldre-mennesker', og man har oven i købet et sagn om en huldrekvinde, der gennem flere år levede sammen med en meget ensomt boende fysisk bonde og var ham til glæde og nytte i hverdagen...
(merk at bildene her kun er av illustasjonsmessig art og er ikke knyttet til PBJ eller M.)
link til mer om dette med fysiske energisteders forbindelse til de åndelige plan
Per Bruus Jensen har holdt mange foredrag/undervisning i kosmologi - og i noen radioprogrammer som ble sendt på den danske RADIO LOTUS på 90tallet - ble det formidlet kosmologiske samtaler mellom Steen Landsy og PBJ - og noen særlig interessante utdrag fra disse er gitt i lydlinkene under kosmologiavdelingen på "alternativkanalen".
en annen side artikkel - riktignok ikke fra Martinus - beskriver nettopp det som han over har berørt - opptrening til å kunne virke som hjelper eller "skytsengel" for mennesker på det fysiske plan. Dette er beskrevet i boken SYV TRINN TIL EVIGHEDEN ("seven steps to eternity" - av stephen turoff) - to kapitler er gjengitt på linken over - og hele boken anbefales varmt.
