|
Rune kommentar: Den astrologiske "dyre-kretsen" symboliserer "den gamle verden" av utviklingen - gjennom nettopp dyreriket. Som Martinus så logisk viser, så er vi som jordmennesker nå i overgangen til et nytt utviklings-stadium: DET RIKTIGE MENNESKERIKE. Og det er fra dette stadium eller enda høyere "opp" - at de kosmiske lærere, - som f.eks.Martinus -kommer i fra |
|
|||
| Da
Martinus altså ikke egentlig hører hjemme i det utvikligs-rike som den
omgivende dyrekretsen sender sine makrokosmiske påvirkningsimpulser ifra,
så vil et horoskop tolket ut fra denne, ikke nødvendigvis passe særlig
godt for et slikt RIKTIG MENNESKE. Men les gjerne artikkelen her om man er
interessert i å få en "jordisk tolkning" av MARTINUS horoskop - der han
frivillig lot seg "korsfeste" i en jordisk kropp, for å gi oss "blinde" et
visst kosmisk overblikk på tilværelsens mysterium.
|
....Så vidt når undertegnede ikke. For det rækker min kapacitet – endsige nogen nuværende astrologers – kapacitet ikke for alvor til. Men jeg kan gå ind i en esoterisk tolkning, der sætter fokus på de sjælelige kvaliteter og tendenser i horoskopet.Til lejligheden har jeg sat min lokale studie -gruppe stævne – og den 6. juli, hvor Solen gik over Sirius, gik vi på med krum hals og masser af Siriusenergi i hjertet. Aldrig så snart vi havde åbnet Martinus’ horoskop, før diskussionerne om hans fødselstidspunkt begyndte igen. Og snart efter befandt vi os i samme korrektionsuppedas, som Karl Aage netop er sluppet ud af. Vi så på den 12. august kl.00.14 og forsøgte os også med Måneknuderne på ASC-DESC aksen og diverse andre astrologiske kunstgreb. Men til sidst blev vi enige om at bibeholde 23.45 – især da vi ved Den Gyldne Ilddåb i 1921 fandt Neptun direkte på IC. Neptun står esoterisk set for Kristusbevidstheden, og IC for sjælens tilknytning til mesterens Ashram – eller for den indre mester i hjertet.
Med andre ord betød Neptun på IC ved ilddåben, at Kristusbevidstheden trådte frem i Martinus’ indre mester i hjertet. Martinus mente da også selv, at han blev kraftigt påvirket af Kristusbevidstheden ved denne lejlighed.
En spirituel brobygger Tilbage igen på min pind, og med masser af inspiration fra studiegruppen i hjertet, lader jeg den esoteriske tolkning tage udgangspunkt i ASC, da denne viser sjælens vilje i og hensigt med dette liv. Martinus’ Tvillingeascendant viser en formidler på et højere plan end blot en formidler af universel viden i bogform: Merkur, den eksoteriske hersker, er Gudernes sendebud,og Venus, den esoteriske hersker, er den, der forener hjerte og intellekt: Tibetaneren fortæller om Tvillingernes tegn, at ”det er stjernebilledet for opløsning af dualiteten til en bevægelig syntese”.
Tvillingerne ”hersker” over alle modsætningernes par i zodiakken og holder dem bevægelige i forhold til hinanden, for til sidst at gøre de to til én. Når f.eks. Fiskene og Jomfruen skal integrere sig fra dualisme til flydende énhed, sker dette ved hjælp af Tvillingernes forenende – eller guddommeligt formidlende – energi. Tibetaneren skriver også om Den Gode Viljes Fest (der er knyttet til Tvillingerne):
”På fuldmånetidspunktet for hvert års junifuldmåne, opnår Guds kærlighed, sol-ildens åndelige essens, sit højeste udtryk”. Og videre: ”Opgaven for Kristus (som udtryk i tid og rum for det andet Guddommelige aspekt) er at etablere relationer”.
Således virker Tvillingerne for højt udviklede disciple som formidler af den guddommelige kærlighed, som via Venus’ forenende energi udmønter sig i sammensmeltningen af både hjerte og hoved; følelse og tanke og af dualisme til énhed.
Denne forenende energi er typisk for Martinus’ arbejde – og måske især for dét, han kaldte polforvandlingen. Martinus har sin esoteriske ascendanthersker, Venus, liggende i Vægten – det tegn, der ”Vælger den vej, der går mellem de to store kraftlinjer” – og som i øvrigt får dobbelt Venusindflydelse, da Venus jo hersker eksoterisk i dette tegn.
I sin bestræbelse på at give svar på både Darwinismen og det ”intelligente design”, for derved at bygge bro mellem videnskab og tro, må man sige, at Martinus valgte at gå mellem de to store kraftlinjer, godt hjulpet på vej af både Tvillingernes spirituelle brobygning og af Venus’ kærlige forening af sind og hjerte.
Monadens hensigt med Martinus Med Martinus må man også inddrage de hierarkiske herskere, idet vi må antage, at Martinus’ var så højt udviklet en sjæl, at han må have stået i direkte forbindelse med Monaden; menneskets højeste princip, eller gnisten fra Logos, det højeste liv; fragmentet af det guddommelige liv. Den hierarkiske hersker over Tvillingerne er Jorden, der ligger i Vandbæreren. Jorden, der også specifikt viser Monadens hensigt i horoskopet, og som her endda herskermæssigt er knyttet til Ascendanten og dermed til sjælens hensigt i dette liv, viser således en forenet sjæl og monade, der må komme til udtryk via Vægtens to store kraftlinjer, men I Vandbæreren.
Martinus’ brobygning mellem videnskaben og det universelle må således ses som et bidrag til Den Nye Tid, til den Universelle Verdenstjeneste og til gruppementaliteten og syntesen, som alle er begreber, der er knyttet til Vandbærerens tegn. Derudaf må man slutte, at brobygningen og Martinus’ øvrige arbejder først rigtigt kommer til deres ret, når Vandbærerens tidsalder for alvor slår igennem. (som først skjer etter år 2028> jf.pleiadiske Semjase/1975, rø-anm.)
MC, der esoterisk står for menneskets højeste aspirationer ligger også i Vandbæreren og understreger Monadens hensigt med Martinus sjæl og personlighed: Nemlig Universel Verdenstjeneste. Forbindelsen mellem Martinus sjæl og hans personligheds højeste aspirationer tydeliggøres yderligere af, at MC’s esoteriske hersker, Jupiter ligger i sit eget tegn – og i 9. hus; huset for bl.a. syntese af alle trossystemer.
Personlighedens død … I ”Esoteric Astrology” skriver Tibetaneren, at Tvillingerne fungerer som indgangsport for den kosmiske energi fra Sirius. Således har Martinus’ sjæl en særlig forbindelse til Sirius. Og da MC oven i købet står i quinqunx til Sirius i horoskopet, må man sige, at der også er en stærk forbindelse mellem sjælens hensigt (AC) og mennesket Martinus’ højeste aspirationer (MC); præcist som der er en forbindelse mellem Monadens og sjælens hensigt. (Mere om Sirius senere).
I esoterisk astrologi viser Solen (bl.a.) personligheden, nutiden og de prøvelser personligheden skal overvinde i dette liv.Martinus har Solen i Løven, hvilket viser, at han har måttet opnå sand selvbevidsthed i den aktuelle inkarnation. Det betyder, at han har skullet kende sit formål; at han har måttet have viljen til at oplyse og til at ”trænge igennem”, som det menneske han var, og med de budskaber han nu engang skulle overlevere til verden.
Nu ved vi, at Martinus har taget sine spirituelle opgaver på sig. Men for en helt uuddannet ung mand fra det mørke Nordjylland har Martinus givetvis haft sit at kæmpe med, hvor spirituelt oplyst han end har været.
… og Den Gyldne Ilddåb – en overskygning? Løvens esoteriske hersker, Neptun, ligger i Ascendanttegnet, Tvillingerne, og i konjunktion med Pluto i 12. hus. Neptun står yderligere i trigon til Ascendantherskeren Venus i Vægten – og disse kombinationer af forbindelser mellem Sol og Ascendant viser, hvor veludviklet Martinus’ antahkarana (="energi-ledningen oppover til overselvet"-rø.anm) var.
Nuvel: 12. hus er det hus, hvor blandt andet mystiske oplevelser og meditation kan skabe en åndelig nyorientering, og hvor personlighedens død fører til en ny og dybere sjælskontakt. I betragtning af, at det er Neptun, Kristusbevidstheden, og Martinus’ solhersker (overvindelse af personlighedens prøvelser), der står dér, og endda i tæt konjunktion med Pluto, der som ”agent” for den 1. stråles nedbrydende kræfter bringer forvandling og død, kan undertegnede ikke lade være med at tænke på Neptunindflydelsen ved Den Gyldne Ilddåb.
Som skrevet mente Martinus selv, at Kristusbevidstheden tog ”bo i ham”. Men horoskopet viser noget mere: Et hurtigt kig på transitterne ved Ilddåben i 1921 viser, at ikke blot stod transit Neptun på IC, den stod også i sextil til radix Pluto! Ligesom transit Pluto var i eksakt parallel (et aspekt der i sin natur minder om konjunktionen) til radix Neptun! Hvor tydeligt kan det blive? Derfor mener undertegnede, at der rent faktisk er tale om, at Martinus blev ”overskygget” af Kristusbevidstheden på samme måde som Kristus ”overskyggede” mesteren Jesus, da Jesus var ca. 30 år gammel.
Neptun på IC sammen med Neptun-Plutoforbindelserne i 12. hus var en overskygning af, om end ikke Kristus selv, så af et meget højt udviklet væsen, der har repræsenteret Kristusbevidsthedens hjemkomst i Martinus’ indre mester i hjertet – og samtidig personlighedens død.
Set i det lys, er Løven som Soltegn et ganske fornuftigt valg, idet en forvandling, hvor man overlader sin personlighed til et højere væsen, netop kræver sand selvbevidsthed.
Sirius som frigører Solens hierarkiske hersker, Uranus, ligger i Vægten, hvorfor Martinus’ monadiske bevidsthed også via Solen er knyttet til opgaven med at gå mellem de ”to store kraftlinjer”. Uranus bringer i øvrigt Sirius ind i billedet igen. Uranus, der er eksoterisk hersker over Martinus’ MC i Vandbæreren, er nemlig også beslægtet med Sirius: Sirius skaber en stærk ”trækken bort fra materien”, idet dens energi kan forløse og frigøre det indre fængslede liv i mennesket. Dette bringer ”frihedsagenten” Uranus i fokus. (Også da det er Uranus, der via Fiskene formidler energien fra Sirius til Hierarkiet).
Samtidigt blev Sirius også i det gamle Ægypten kaldt for ”Vandbringeren”, idet vandene i Nilen steg og medførte frugtbarhed og velstand, når Sirius trådte frem på himlen. Alt i alt er Sirius’ frigørende energi og relation til Vandbæreren tydelig og viser, at Martinus’ arbejder også havde – og skal have – en frigørende funktion. Måske at frigøre den noget krystalliserede måde at dyrke både videnskab og religion på, som vi hidtil har set det i Fiskenes tidsalder – til fordel for mere frihed og syntese (mellem) begge områder i Vandbærerens ditto?
Signifikante Fiksstjerner Sirius er dog ikke den eneste stærke fiksstjerne, der udmærker sig i Martinus’ horoskop. Således finder vi Merak tæt på Martinus’ Sol (Orbis 1,57), der viser, at Martinus’ som menneske alene har formidlet den energi, der (bl.a.) giver vilje til forening og syntese. Betelgeuse og Polaris ligger lige på ASC. Polaris er nyorienteringens stjerne og ledestjernen over alle ledestjerner, mens Betelgeuse giver strålende energi samt ære og berømmelse – efter natis død.
Aldebaran ligger på Pluto og har givet vedholdenhed, mod og intelligens til den forvandling, Martinus har undergået.
Strålerne Et horoskop er en ”svarmekanisme”, der viser en vis grad af modtagelighed over for de forskellige stråler. Desuden manifesterer en stråle sig selv med mindst mulig ”udgift”, og derfor har strålerne tendens til at blive reflekteret i det astrologiske mønster, selv om dette ikke er givet. I Martinus’ horoskop kommer især 5., 3. og 2. stråle stærkt igennem, skønt man ved en stråletest, meditation, intuition og observation – foruden denne konsultation af horoskopet – måske ville komme frem til andre resultater. 5. stråle kommer igennem Løven, Tvillingernes esoteriske hersker Venus, og Vandbæreren, der både rummer MC og Tvillingernes hierarkiske hersker, Jorden. 5. stråle er strålen for Konkret Videnskab, der slog stærkt igennem som Martinus’ skarpe, kritiske og systematiske intellekt. 3. Stråle kommer gennem Ascendantens hierarkiske hersker, Jorden, og gennem Vægten, hvori Solens hierarkiske hersker, Uranus, ligger.
3. stråle er strålen for Aktiv eller Kreativ Intelligens og viser sig hos Martinus som evnen til abstrakt og filosofisk tænkning samt via evnen til formidling. 2. stråle kommer igennem Løvens eksoteriske hersker, Solen; via dét tegn Løvens esoteriske hersker, Neptun, ligger i: Tvillingerne; gennem Tvillingerne selv og gennem MC-tegnets esoteriske hersker, Jupiter. 2. stråle er strålen for Kærlighed- Visdom og viser sig i Martinus’ indre visdom og nærmest guddommelige kærlighed til menneskeheden og Altet.
Da Tibetaneren fortæller os, at soltegnet rummer ”hemmeligheden om personlighedsstrålen og ascendanttegnet hemmeligheden om sjælsstrålen”, er det nærliggende at tro, at Martinus’ har en 5. stråle personlighed (Løven) og en 2. stråle sjæl (Tvillingerne). Man kan så forsigtigt tillægge Martinus et 3. stråle mentallegeme – men det kan også være helt omvendt. Under alle omstændigheder er det de tre stråler, der kommer stærkest igennem – og som derfor præger Martinus gennem horoskopet. Efter denne nørdede esoteriske analyse (der kunne have været uddybet betragteligt), er undertegnede ikke et sekund i tvivl om, at vi har at gøre med en stor ånd, som har evnet at indordne sjælen under sig – ligesom denne sjæl har evnet at indordne personligheden under sig.
Det er ganske tydeligt, at Martinus var integreret hele vejen igennem; fra monadisk bevidsthed til personlighed, og at alle disse lag af hans væren var dedikeret til opgaven at fusionere, balancere, bygge bro over og formidle universel og konkret viden på en måde, der endnu kun anerkendes af de få, men som sandsynligvis vil få stor betydning, når Vandbærerens Tidsalder for alvor slår igennem. (som først skjer etter år 2028> jf.pleiadiske Semjase/1975, rø-anm.)
|
Martinus 11.08. 1890 kl.
23.45 i Sindal