interdimensjonel kosmologi om romfolk og stjernemennesker - basert på metafysisk forskning |
|||||||
|
DET FINNE MANGE stjernemennesker, engle (-som kan ferdes på mange plan viljemessig - uten ytre teknikk) og devaer som er i inkarnation lige nu, fælles for dem er at de er kommen her til jorden for at udføre lysarbejde. De hverken er eller føler sig bedre end andre mennesker. Som lysarbejdere, er de klar over, at de har haft en udvikling et andet sted i universet. De kom her til jorden, som også kaldes Shan, i kærlighed til menneskeheden med håbet om at mennesket på Shan vil erkende sin egen Guddommelighed og derved finde sin oprindelige plads i universet. Især siden begyndelsen af halvtredserne(1950-), efter Shans mennesker begyndte at bruge atomvåben, har der været yderlig interesse for Shans fra andre ”ikke jordiske” civilisationer, da Shans udvikling derefter er blevet accelereret voldsomt op.
Ofte passerer de igennem det negative jordplan, undervejs til andre planer / dimensioner. De største stjerneskibe er de mest imponerede og smukke er de store interstellare stjerneskibe, moderskibe, som ofte er cigarformede, tallerkenformede eller stjerneformede. De er inddelt i mange etager og medbringer mange mindre stjerneskibe, som ofte kommer fra forskellige planeter, stjerner eller sole. Der har tusinder af passager og besætningsmedlemmer på disse skibe. De interplanetariske stjerneskibe er også meget store og kan være tallerkenformede, stjerneformede, klokkeformede ( ældre modeller ) pyramideformede etc. De største af disse stjerneskibe er også moderskibe, som med sig bær uendelige mange stjerneskibe, rekognosceringsfartøjer, foruden naturligvis mange besætningsmedlemmer. Besætningen er oftest sammensat af mennesker fra forskellige planeter. De pyramideformede stjerneskibe er solar-skibe, hvilket vil sige, at de kommer fra solen ( et af solens 12 legemer ) fra andre sole eller fra centralsolen. Stjerneskibet "Astara", Sanat Kumaras stjerneskib, har form som en 8-takket stjerne, mens stjerneskibe fra Shans indre oftest er klokkeformede ( de kan også have andre og mere tilsvarende typer ). Som kun flyver kortere ture, f.eks. imellem planeterne i et solsystem, er stadig store efter jordiske forhold. Og dog er en besætning på 10 – 12 mand ikke usædvanligt. Fælles for alle stjerneskibe er, at de er meget smukke og komfortabelt og enkelt indrettet. I store stjerneskibe findes store auditorier, som er opbygget som de gamle amfiteatre. Store, smagfulde indrettede saloner, hvor besætningsmedlemmer kan nyde hinandens selskab, er også standard på alle stjerneskibe. den pleadiske ERRA sivilisasjonen hadde utviklet disse spesielle moderskipene på 80tallet og de hadde full oppsetting for "hyperspace-jumps" - nærmest tidløs overføring - i motsetning til deres "gamle" fartøyer. Denne nye teknikken hadde de fått fra forbindelser/rådgivere fra høyere utviklede kloder innen Andromeda-galaksen. Endvidere har alle besætningsmedlemmer naturligvis deres værelser, og der er bad ombord. Det er imidlertid ikke samme form for bad, som kendes her på shan. Det er et strålebad, da der kommer stråler ud af bruseren og hvor man renser sig med stråler. Belysningen om bord på stjerneskibe er smuk og indirekte, og syntes ikke at komme nogen steder fra. Døre findes heller ikke på skibene, det virker som om væggene flytter sig, når man skal ud eller ind.
Disse er for store til at kunne komme i berøring med planeternes æteriske lag, idet den magnetiske (kosmiske urkraft), som benyttes til at drive disse store skibe, er så kraftig, at skibene aldrig vil kunne forlade en planet uden at rive et stort stykke af planetens æteriske lag med sig. Lasten fra disse kæmpe stjerneskibe bliver transporteret videre til Pluto med mere almindelige fartøjer. Her kan man også se de legendariske stjerneskibe fra stjernesolen Procyon, hvis teknologi og evolution er den mest avancerede overhovedet. Procyon-civilisationen er mere end 50 mia. år gammel. Som
Kadar Mon-ka, Mars, planetariske hersker og øverste i Saturn Tribunalet, har udtrykt det. Herfra kan man se Evigheden. For i mere end 20 mega-mia af års rundrejser har den endnu ikke fundet nogen ende. Der findes to kendte racer på Arcturus. Den ene er af mindre størrelse, mellem en meter og halvanden, med store mandelformede brune øjne. Den anden er af Adam Kanon typen, hvilket Tuatha De Danann folket tilhøre. De arbejder tæt sammen med de opstegende mestre (som er ferdige med "grunnskolen" jf.jodens "klasser") hvoraf flere selv kommer fra Arcturus, og de har et dybt og inderligt forhold til engle og devariget. De har været involveret i universet og jordens udvikling lige fra starten, også før de første rodracer kom til jorden, og mange af dem er i inkarnation på nuværende tidspunkt. De har stor respekt for den frie vilje. De kender ikke til førelsen af adskillelse, hverken imellem dem selv eller andre. De erkender at alt, hvad der eksisterer, kommer fra Guddommen. At hjælpe en anden er at hjælpe sig selv. Deres grundlærdom bygger på at lære den enkelte at erkende sin egen Guddommelighed. Dette har de ladet komme til udtryk igennem udannelse, avanceret healing, kunst og underholdning. De kom hertil efter anmodning fra mennesker, engle og mestre kun for at hjælpe i denne for Shan så svære tid. Men der bor også andre mennesker i Jupiter-systemet, end de føromtalte høje, lyshårede væsener. Der bor både høje, mindre høje mennesker og dværge. Dette skyldes de tidligere omtalte ulykker, hvor mange måtte evakueres, blandt andet til Jupiters måner. De er så at sige Jupiters adoptivbørn. De der fra Jupiter arbejder med healing, arbejder hovedsagligt fra det æteriske plan, i denne forbindelse med regeneration af celler. Lægerne og heglingsteknikkerne her er i det hele taget meget dygtige, langt over almindelig jordisk standard og fatteevne, når det gæller ændringer i den æteriske skabelon (dublet). Her udføres intet mindre end mirakler. De fleste stjerneskibe, som benyttes af konføderationen, fremstilles her. De har en høj alder, og civilisationen er meget gammel. Men selv om civilisationen er meget gammel, er den yderst vital og med en gennemslagskraft, som har skabt et folk og en race, som til alle tider vil overleve, og det er en civilisation der ikke består små grønne væsener med stilkeøjne og antenner på hovedet. De er høje, smukke og velbyggede nærmest atletiske, med blondt hår. Også de er vældig muntre og humoristiske. Her arbejder alle mennesker, med de arbejder kun med det, de har lyst til og kvalificeret til. Arbejdstiden beløber sig til ca. 4 timer. Resten af tiden er fordelt på familie og fritidsaktiviteter. Det er et meget harmonisk folk, og der hersker ro, glæde og tilfredshed på Masser. Det fortælles, at visse ordener inden for englehierarkiet inkarnerede i dette solsystem igennem Merkur. Men er på nuværende tidspunkt ubeboet, fordi den befinder sig i en hviletilstand, men var en aktiv planet i det tidligere solsystem Der findes observationsbaser på Merkur, fordi den befinder sig så tæt på solen. Den korte afstand til solen bevirker, at der er stor kontrast imellem lys og mørke, hvilket endvidere bevirker, at der er varmt på den ene side af planeten, og bidende koldt på den anden side. Her møder man altså kun besætningsmedlemmer og fra installationer og baser. I sin nuværende hvileperiode er Merkur solens satellit, og dens banes form beskriver netop et kredsløb, som er typisk for en satellit.
Men lad os nu se på Pluto fra en anden synsvinkel. Pluto ligger for nuværende yderst i solsystemet, længst væk fra solen, og er en af broerne til rummet. Pluto er et goldt ørkenlandskab , med klitter og sandbanker af blegt, hvidt sand. En tilsyneladende øde planet, men søger man mod planetens ækvator, ser man stor aktivitet og travlhed. Plutoniernes evolution er af en sådan karakter, at den er uforklarlig i et forståeligt sprog, men her findes store havne for stjerneskibe, og her losser og lastes den mærkværdigste last. Her mødes fartøjer fra hundreder af forskellige sole, og her mødes væsener fra alle dele af galaksen ansigt til ansigt. De opfatter sig selv som civiliserede, selv om vold, krig, selvmord, hungersnød, forurening og underudvikling er noget, som er helt ukendt på solsystemets øvrige planeter, er en del af deres dagligdag. Shanboerne opfatter ikke sig selv som et folk, men som forskellige folkeslag, hvoraf de stærkeste er de overlegne, og som misbruger deres styrke til at undertrykke de svageste. Igennem lange tider har solsystemets ørige beboere været tilskuere til, at en planet valgte at gå sin egne undergang i møde. Først da Shanboerne begyndte at opsende satellitter, og sende bemandede rumskibe til månen, kunne sagen bringes op i det galaktiske råd og Saturn Tribunalet, fordi shan nu for alvor var blevet en trussel imod den universelle fred. Der blev foretaget en afstemning om shans fremtid, og meningerne var delte. Nogle mente, at det var på tide at forvise shan fra solsystemet og sende hende ud i rummet, fordi Shanboerne var så depraverede og langt bagud i deres åndelige udvikling, at planeten ikke længere kunne følge med solsystemets øvrige udvikling. Andre mente, at shan burde have en sidste chance. Det blev omsider vedtaget at give shan en sidste chance på den betingelse, at udviklingen blev accelereret voldsomt i vejret. Mestrene og de åndelige vejledere fik endnu mere travlt end de i forvejen havde, og inkarnerede lysarbejdere fik pålagt endnu større opgaver og beføjelser, Og dermed større ansvar. Alle vedtog at gøre en større indsats på alle områder. Der findes andre eksistenser end de mennesker, som lever på Sans overflade, i shans indre findes, som på visse andre planeter, underjordiske byer, som er beboede. Overlevende fra tidligere mennesketyper som, bigfeet, cykloper, atlantider, fuglemennesket, løvemennesket, hundemennesker, kattemennesker, hu-mennesker, evarne etc. Bebor shans indre, omkring det jordiske shambhala. Overalt på planeten findes underjordiske byer, hvoraf de fleste er forbundet med hinanden. Der lever imidlertid mange forskellige mennesketyper på flere forskellige planer i shans indre. Indgangene til de underjordiske byer kendes kun af de få udvalgte. Til forskel fra menneskene på shans overflade, har shans indre beboere stjerneskibe (som de kan detmaterialisere "ut"), så de kan besøge andre planeter. De flyver enten ud ved polerne, eller igennem shans chackras eller eteriske vinduer. Shans chackras er, som hos mennesket, beliggende hvor mange madier eller meridianer krydser hinanden. De 7 store chackras er geografisk beliggende som følger: kronechakraet i Tibet, pandechakraet i Sydamerika, halschakraet i USA, hjertechakraet i England , men nu ved at skifte til et Højer plan, hvilket vil sige, at det aktive niveau i vil være beliggende i Skandinavien. Solarplexus vil være fokuseret i Australien, sakralchakraet i den sydlige del af Afrika, og rodchackraet i Indien. Som på alle andre planeter findes der mange pyramider på shan, men de største pyramider findes i Shensiprovinsen i Kina, og når disse udgraves, vil de største åbenbaringer nogensinde i shans historie afsløres! Som et resultat af den stadig stærkere indflydelse og påvirkning fra broderskabet omkring Shan og fra andre planeter, ser man tegn på opbrud og opgør med gamle normer og mønstre. Flere og flere mennesker får øjende op for, hvad der foregår omkring dem. Der kæmpes for friheden i østlandene, og der sker større og støre tilnærmelser imellem øst og vest. Over alt rejser mennesker sig i kamp mod undertrykkelse af deres menneske-rettigheder. De får øjnene op for, at de har magten til at ændre på tingenes tilstand, og at de er magten. Det næste skridt må blive at bruge denne nyopdagede magt til at hjælpe andre undertrykte i deres kamp for frihed og et bedre og mere menneske-værdigt liv. Men vigtigst af alt. Der synes at spredes mere og mere lys på Shan. Her og der ses strålende lysglimt, endnu langtfra nok, men stadigt voksende. Hvis hver eneste lysbærer søger for med sit lys at tænde andres lys, vil en strålende kæde af lys snart oplyse hele Shan, og det vil gå op for menneskeheden, at de er et folk med samme oprindelse, som vandrer mod lyset og en ny begyndelse, begyndelsen på den gyldne tidsalder. De ældste skabende Guder, hvoraf Saturns Herre er en af dem, siges at være selvfødte. Hvad betyder at de har opnået udødelighed, at de til stadighed fornyr sig selv, at de kan regenerer til fuldkommenhed. Saturns måner er rekreationsområder, fordi de befinder sig i ringene af glitrende lys fra kraftfelter, som på Shan beskrives som ringe. Karmas Herre har deres sæde i Saturn Tribunalet, men er underlagt en endnu stører Karmas Herre på Sirius. Saturn er også tidens hersker, tærskelens
vogter. Byer på Uranus ligger meget spredt, og hele atmosfæren ånder fred og ro. Selve luften virker healende, og uendelig mange besøger Uranus for at hvile ud og slappe af. Der findes kun lidt vand på Uranus, men skyer sørger for tilstrækkelig forsyning. Der findes små bugter og indsøer langs kysten af planetens eneste hav. Uranus er også en fryd for øjet med sine smukke landskaber med bølgende enge og blidt vejende skove. Mange af jordens adoptivbørn, som virkelig har udviklet sig i en heldig retning, har accepteret et tilbud om at inkarnere på Uranus i fremtiden, hvor de vil få mulighed for at videreuddanne sig på de højere læreanstalter og forberede sig til et liv og/eller arbejde uden for dette universelle solsystem. Naturligvis vil de, som kom hertil som dumpere, aldrig kunne indhente den udvikling, deres brødre og søstre har gennemgået på i mellemtiden på hjemplaneten, men de får mulighed for at genopfriske tidligere evner og færdigheder, for derefter at kunne fortsætte deres udvikling i et solsystem, som svare til deres udviklingstrin. De fejltrin, de måtte have begået, har de betalt prisen for, og deres erfaringer vil være til stor gavn og nytte for andre sjæle i fremtiden. Og således drager vi alle nytte af egne og andres fejltrin. Men under disse skyer, som ikke helt skærmer for Solens stråler, fremtræder en planet (noe dimensjonshevet i forh.til jordens materie-frekvensplan) i fornem majestæt. Venus er, mange lysarbejderes andet hjem i dette solsystem. Venus planetariske hersker er "Den gamle af Dage", den ene indvier, Sanat Kumara. Flammeherren fra Venus, og hans guddommelige tvilling, Lady Venus. Dette ufatteligt store væsen, Sanat Kumara som også kaldes den evige yngling. Venus er Shans ældre søster, og Den gamle af dage, Sanat Kumara, har for en vis periode påtaget sig ansvaret for Shans udvikling det ansvar han har for Venus. Sanat Kumara er i dette solsystem brændpunkt for shambhala-kraften, som er energien for Guds vilje. Venus er operationsbase for mange lysarbejdere, mens de inkarnerer på Shan. Mange lysarbejdere har haft ophold på Venus i mange tusinde år, før de begyndte at inkarnere på Shan. Derfor rejser mange lysarbejdere sammen med vore venusianske brødre og søstre, når der er intergalaktiske møder på f.eks. Solen eller Sirius. Venus er også det permanente hjem for styrelsen i dette solsystem, bedre kendt under navnet Den universelle konføderation, hvis medlemmer består af repræsentanter fra alle planeter i dette solsystem med undtagelse af væsener, der er inkarneret på det negative jordplan og derunder blandt andet fra shan. Konføderationen eksister ikke kun i dette solsystem, men også i andre solsystemer i og udenfor denne galakse. Konføderationen består af en gruppe af mestre, kendt som ældre brødre og søstre, som styrer store kosmiske kræfter, der har at gøre med den kosmiske urkraft. Disse mestre, som ikke er mange, er elsket og højt ansete på alle planer i dette solsystem med undtagelse af de, som er inkarneret på shan. Venus er den næstyngste planet i solsystemet, og er nogle tusinde år forud for shan i sin udvikling. Venusianerne er en ædel race. De fleste er, hvad vi her på shan ville kalde for middelhøje. Flertallet har lysblondt hår og gyldenbrun hud. De er alle meget smukke og harmoniske, og de ser som regel unge ud. Hvis men ser et ældre væsen, hvilket er meget sjældent, er det enten fordi den pågældende selv har valgt at se sådan ud, eller fordi vedkommende selv efter venusianske forhold, er så gamle og mæt af dage, at han/hun er ophørt med at gennemgå foryngelser. En levealder på omkring 900 år er ikke usædvanligt. Venusianerne er meget højt skattede i dette og andre solsystemer. De udstråler en varme, munterhed og en vidunderlig kærlighed. Deres vidunderlige væsen synes at fylde luften, som vibrerer af kærlighed. På alle planeter, findes der energicentre vinduer til himlen, som er forbundet med hinanden via energi-korridorer. Således kan man rejse i sit lyslegeme fra den ene planet til den anden, igennem dette sindrige netværk af energi- korridorer. Fælles for de fleste, som har rejst til Venus i deres lyslegemer er, at de ankom til et energicenter, der tager sig ud som et cirkulært bygningsværk. Bygningsværket er en del af et centrum i en krystalglitrende by med domeformede og samtidig cirkulære bygninger, men andre geometriske former benyttes også. Kun på Shan bor der mennesket i kvadrater som er symbol for prøvelser, spændinger. (firkantet tenkning)
I nærheden af det omtalte energicenter findes det store soltempel, hvor Maxinflammen (den kosmiske urkraft), brænder på alteret. Her afholdes store ceremonier og kosmiske begivenheder, anført af Sanat Kumara og Lady Venus. I soltemplet finder de store indvielser sted, og herfra kan de indviede overføres til ceremonier på Centralsolen. I dette store soltempel findes også den gyldne solskive, det ældgamle, hellige symbol på den åndelige centralsol. Et andet yndet sted at besøge, når man gæster Venus, er krystalbyen. Denne by er bygget af store, Smukke og klare krystaller i alle farver og størrelser. Det er i hvert fald ubeskriveligt smukt. I krystaltempelet heales der med krystaller på mange forskellige måder. En af måderne er at stemme et menneskes åndelig legemer til deres oprindelige grundtone, præcist som et klaver. Alle væsener har en grundtone, og alle dets chackras svinger i en vis frekvens. Et krystal frembringer en vis toneart, en frekvens, alt efter hvordan det er skåret, størrelse, art. o.s.v. Alt efter afhængigt af det enkelte væsens energistruktur udvælges krystallerne, som skal genoprette balancen i et legeme eller et chackras, og de udvalgte krystaller slås an. I løbet af vandbærerens tidsalder vil det ikke være usædvanligt at heale med krystaller, som det har været praktiseret i umindelige tider i andre solsystemer. Her findes de smukkeste krystalorgler, store smukke orgelpiber udskåret i farvestrålende, rene krystaller. På disse smukke krystalorgler gives de mest fantastiske healingskoncerter. Det har været praktiseret før på planeter, og som har været misbrugt før.
http://www.aand.dk/articles.asp?cmd=show&id=105 |